Henrik Nordbrandt

 
 
 

Tifanfaya er mit navn.

Jeg kunne godt have ladet, som om jeg var en anden og sagt hun i stedet for jeg, men sådan er jeg ikke.

Tifanfaya. For sådan sang stormen, der rasede den nat, jeg blev født. Min mor døde inden det blev lyst. Og da de havde trukket lagnet op over hendes ansigt, begyndte kvinderne at diskutere, hvad de skulle stille op med mig.

- Man kunne kvæle hende, her og nu, var der en, der foreslog.

- Det er mord! sagde en anden. – Så er det bedre at lægge hende ud i skoven. Så ordner naturen resten.

- Hold nu op! Det gør man ikke længere, sagde en tredje.

- Jamen, så grim som hun er! Så håbløst grim, sukkede nummer to.

- Det kan være, hun er klog, indskød en fjerde. – Og måske bliver hun pænere med tiden.

- Hun er jo vanskabt. Det er da synd at lade sådan en leve, sagde hende, der først havde talt. – Lad os dog kvæle hende og få det overstået.

 

Henrik Nordbrandt fra "Tifanfaya"

 

Kom omkring Nordbrandt og andre digtere

 
 
 
 
 
 

ÅBNINGSTIDER

 Tors. d. 9.9.2010
10:00 - 20:00
13:00 - 19:00
13:00 - 20:00