Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
11:30 - 16:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Danmark
For børn

Svenskeslaget

27.05.18
Der bliver ikke sparet på hverken krudt eller skuespillerkunst, når renæssancefestivalen ’Svenske Slaget i Smørum’ for 7. år i træk fylder det grønne område bag Kulturhuset i Smørum.

Flere professionelle skuespillere og heste deltager i kampscenerne, som dog vil være familievenlige, så alle kan være med. Festivalen bliver skudt i gang kl. 12.05 af borgmester Karsten Søndergaard (V) og kultur- og erhvervsudvalgsformand, Charlotte Haagendrup (K), men allerede kl. 11.30 åbner madboderne med helstegt gris og håndbrygget øl. Markedspladsen vil være fyldt med telte, hvor der bliver smedet, sunget, spillet, skåret i læder og leget med plantefarver. 

På bibliotekets stand vil der være skriveværksted, hvor du kan prøve kræfter med blæk og gåsefjer og blive udnævnt til dragon i Smørums bondehær.

Festivalen tager udgangspunkt i en lokalhistorisk begivenhed fra 1659, hvor en gruppe modige bønder fra Smørum nedkæmpede en gruppe svenske lejesoldater, der hærgede og plyndrede området under den svenske konge Karl Gustavs belejring af København.

Find det trykte program på biblioteket.