Om dette arrangement

Tid
10:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
For voksne

Guidet fælleslæsning

31.10.19
Litteraturoplevelser i fællesskab – en læseklub uden forberedelse

Guidet fælleslæsning er noget så sjældent som en læseklub uden forberedelse. Det eneste, der kræves for at deltage, er, at man møder op og har lyst til at dele en litteraturoplevelse med andre. Ved hvert møde læser ”guiden” en novelle og et digt højt, mens der undervejs i oplæsningen er indlagt pauser med tid til at diskutere de tanker og følelser litteraturen sætter i gang. Det særlige ved guidet fælleslæsning er altså muligheden for at dele en læseoplevelse med andre, mens den finder sted, og den store gevinst er at erfare, hvordan andres måde at opleve litteratur på er med til at berige ens egen. Gå ikke glip af denne mulighed for at stifte bekendtskab med en ny måde at være sammen om litteratur på!

Guidet fælleslæsning strækker sig over fire torsdage (31. oktober, 7. november, 14. november, 21. november) kl. 10.00-11.30 på Smørum Bibliotek.

Der er plads til ti faste deltagere, og man får mest ud af fælleslæsningen, hvis man kan deltage alle fire gange. Hvis du kun kan deltage en enkelt gang eller to, så skriv alligevel, da der hver gang også er plads til et par gæstedeltagere. 

Tilmelding til bibliotekar Kasper Rasmussen på mail: kasper.rasmussen@egekom.dk