Om dette arrangement

Tid
7:00 - 19:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For voksne
For voksne

Udstilling: Portrætter af stof ved Elsebeth Hornung

03.09.22 - 29.09.22
Udstillingen kan ses på Ølstykke bibliotek fra lørdag d. 3.- torsdag d. 29. september

Elsebeth Hornung er tekstilkunstner og syr portrætter af stof, d.v.s. at hun maler med stof og tråd. Med hendes materialevalg og arbejdsmetoder skaber hun nogle værker, der overrasker de fleste.

Portrætterne er ikke blot vellignende, men de er også kunstværker. Nogle har et helt fotografisk eller malerisk udtryk. På afstand kan det slet ikke ses, at billederne er i stof. Kommer du tæt på ses de mange fine detaljer og man opdager - ofte til sin store overraskelse - at de er i stof.  Værkerne tager udgangspunkt i et foto af en person, som kunstneren f.eks. kan have mødt på en rejse. Det kan også være et foto fra Internettet eller et foto taget af en professionel fotograf, naturligvis med respekt for ophavsret.

Et færdigsyet portræt består ofte af flere hundrede stykker stof som ligger lag på lag. Det hele bliver syet med let zigzag på en helt almindelig symaskine og selvfølgelig med den rigtige farve sytråd. Når alt er syet, bliver det spændt op på en billedramme og monteret med en gummikant (cykelslange), som giver en fin smal indramning.

Mine værker tager udgangspunkt i et foto af en person, som jeg fx kan have mødt på en rejse. Eller det kan være et foto fra internettet eller et foto taget af en professionel fotograf, naturligvis med respekt af ophav.