Sommerferielæsning - Lone Olesen anbefaler

10.07.20
Igen denne sommerferie anbefaler vi fra Egedal Bibliotekerne de bøger, vi bedst kunne lide at læse det forgangne år.

Den 12-årige Agga bor i en lille islandsk by sammen med sine tanter og sin mormor. Morfaren, kaptajnen, er der også nogle få gange om året, og når han kommer hjem, skal Agga flytte fra hans seng til en af de andres værelse, hvilket hun ikke er særlig fornøjet med.
Det samme sker, da en fjern kusine, Freyja, vender hjem som enke efter 7 år i USA. Agga er fascineret af Freyja, men også sikker på, at hun kommer med ondt. Så Agga holder godt øje med hende og hendes aparte gøren og laden.

Mens Daniel er i gang med at skrive romanen om sin barndom, ”Forsvindingsskoven”, er han og hans søster i gang med at rydde op i barndomshjemmet Girafhuset i Hasseris i Aalborg, der skal sælges efter faderens død.
Oprydningen sætter godt gang i erindringerne om faderen, der opførte sig som diktator overfor sin familie, og alle de bitre historier vælter frem, men bringer også en overraskelse for dagens lys.

Det går ikke så godt for Henrik, hverken med uddannelse, job, parforhold eller familierelationerne. Og så bliver han kørt ned af en cyklist. Bunden er nået. Men hvem samler ham op? Hans hadeobjekt fra gymnasietiden. Han er også i krise, og det ender med at de sammen drager mod Lolland for at finde ud af, hvem Henriks rigtige forældre var. De møder to søde piger, der driver et bordel, og så går de ellers i gang med at grave i fortiden.

Helge er den type, der gerne prøver grænser af, og da han som 16-årig mister sin mor, kører det af sporet, og han bliver syndebuk i det lille samfund. Hans 11-årige lillebror Claus er mere forsigtig, men ser op til sin storebror og vil hjælpe. Hans ”hjælp” gør dog situationen endnu værre for Helge, og han flygter fra hjemmet til et liv med cirkus, natklubdrift, plattenslageri og fængsel. Claus bliver uddannet landmand, får en sød kone og overtager gården, og med lån til op over skorstenen bliver bedriften en stor svinefarm. 

Helge er den type, der gerne prøver grænser af, og da han som 16-årig mister sin mor, kører det af sporet, og han bliver syndebuk i det lille samfund. Hans 11-årige lillebror Claus er mere forsigtig, men ser op til sin storebror og vil hjælpe. Hans ”hjælp” gør dog situationen endnu værre for Helge, og han flygter fra hjemmet til et liv med cirkus, natklubdrift, plattenslageri og fængsel. Claus bliver uddannet landmand, får en sød kone og overtager gården, og med lån til op over skorstenen bliver bedriften en stor svinefarm. 

Den søde ældre dame, der tidligere arbejdede hos slagteren, oparbejder et venskab med de tre alkoholikere, der hænger ud i skuret i parken. De bliver alle betagede af hende og vil faktisk gøre (næsten) hvad som helst for hende. Og det kommer de også til.

En selvbiografisk roman om forfatteren, der godt kan lide et godt glas vin, der med tiden bliver til alt for mange, og hans møde med narkomanen Einar Thor.
Einar Thor giver forfatteren brevene, der fløj mellem ham og kæresten, mens han var i fængsel, og de bliver til den ene del af denne roman. Den anden del er Einar Mars erindringer om et liv, hvor alkoholen var en fast del af tilværelsen.

Axel Hake-serien
Lars Bill Lundholm

De fire bind, der foregår I hver sin bydel af Stockholm, følger kriminalkommissær Axel Hake og hans gruppe i jagten på mordere og forbrydere. Flere gange forsinkes deres efterforskning, når de rige og de kendte føler sig gået for nær.
Axel Hake er kæreste med Hanna, og sammen har de datteren Siri. De bor hver for sig. Axel ønsker tryghed og Hanna frihed, hvilket ofte fører til misforståelser og sårede følelser.
Hvert bind har sin kærlighedsforkludring.