Sakuraudstilling på Ølstykke Bibliotek

16.04.19
Foråret er over os, og vi siger farvel til en mørk og lang vinter.

Foråret er på trapperne og vi sætter fokus på Japan og de smukke kirsebærtræer, der netop springer ud i april.
I Japan er kirsebærtræernes blomstringsperiode nærmest hellig. Familier og venner valfarter til parkerne for at holde picnic under de lyserøde blomster.

På Ølstykke Bibliotek kan man opleve lidt af den japanske stemning i disse dage.
Idéen bag udstillingen er nemlig at sætte sig på det grønne græs under de lyserøde blomster og nyde udstillingen med et åbent og rent sind.

Udstillingen byder derudover på bl.a. informationer om Sakura, geishaer og Copenhagen Sakura Festival, samt forskellige klassiske japanske ting som fx kalligrafipenne
I hele perioden kan man prøve kræfter med forskellige klassiske japanske dyder som fx origami og haiku-digtning – følge blot blomsterfloden rundt i børnebiblioteket.

Velkommen i udstillingen!

Tak til Japans Ambassade i København for udlån af udstyr til teceremoni, kimonoer, getaer og meget andet.

Udstillingen er for børn og familier og kan ses og prøves frem til 26. maj