10 nordiske krimier som du (måske) ikke har opdaget endnu

Er du til realistiske politikrimier, hårdkogte strømere eller stærke kvinder? Vores nordiske naboer forstår at skrue et spændende plot sammen.

Her kan du finde et udvalg af krimier skrevet af nordiske forfattere. Krimier fra især Norge og Sverige har mange danske læsere - måske fordi de foregår i et genkendeligt miljø. Også Island kan bryste sig af at have nogle særdeles velskrivende krimiforfattere, som bliver oversat til dansk.

Vi er gået uden om de allermest populære forfattere, for dem kender du sikkert allerede, hvis du har hang til krimier. I stedet har vi fundet en række andre krimier, som er mindst lige så spændende.