Læs for Livet

Dine bøger kan genbruges

27.08.19
Læs for Livet indsamler bøger til børn og unge

Læs for livet er en nonprofit-organisation der indsamler brugte bøger der efterfølgende doneres til institutioner, hvor udsatte børn og unge opholder sig. Det er fx børnehjem, familieafdelinger, opvækstinstitutioner og ungdomspensioner.

På bibliotekerne i  Ølstykke og Smørum indsamler vi bøgerne og leverer dem videre til Læs for Livet.

Bøgerne skal inspirere til læselyst og være i pæn stand. Tommelfingerreglen er, at hvis du ikke ville give bogen til et barn eller en ung, du selv kender, så skal udsatte heller ikke have den.

Vi modtager ikke følgende bøger:

  • Kasserede biblioteksbøger
  • Bøger der er slidte, tegnet i, eller med gulnede sider og solafblegede rygge
  • Bøger der er forældede i indhold
  • Pixibøger og hæftede bøger
  • Bogklubsbøger uden bagsidetekst
  • Bøger trykt i miniformat
  • Blade, cd'er og spil
  • Børnebøger hvor der mangler en cd, en lille gave mv.  

Læs mere på Læs for Livets hjemmeside