Else Marie anbefaler: Nye krimier 2017

04.01.18
Der er igen i efteråret 2017 udkommet rigtig mange krimier. Her nogle af dem, som kan anbefales som det bedste fra efteråret 2017 - og det værste

 


Lars Kjædegaard: Et skrig til himlen

Da et kvindelig driver i land på Fyn, bliver Hvid og Belling sat på sagen. Endnu en fremragende, underholdende og velskrevet krimi om Hvid og Belling.

Kort og kontant og med et forrygende tempo og et plot, der holder hele vejen igennem. Denne gang arbejder det velkendte makkerpar, der både er partnere på jobbet og i privatlivet, på en mordgåde på den lille ø Krejlø.

En kvinde myrdes tilsyneladende uden motiv, og derfor er det mere end almindelig svært bare at finde mistænkte. Da mordet hurtigt efterfølges af et nyt, får Hvid og Belling langt om længe fat i noget.

Det foregår på en ø, det lille samfund, hvor alle kender alle - eller gør de!

11. del af serie

Serien burde have flere læsere, helt på højde eller næsten bedre en Jussi Adler-Olsen.


Michel Bussi: Pigen på flyet

I 1980, styrter en passagerflyver ned i bjergene nær den fransk-Schweiziske grænse. Alle passagerer bliver dræbt, med undtagelse af en lille babypige på kun 3 måneder.
Det viser sig, at den nu forældreløse baby, ikke var eneste baby ombord. Snart er der to sørgende bedsteforældrepar, som forsøger at få retten til den lille pige. Én rig og én fattig familie.

Michel Bussi er en anerkendt fransk forfatter, og denne bog er den første på dansk
Sproget har linjer tilbage til Hugo og Dumas. Den er meget fransk men samtidig udødelig spændende.
Det er en bred fortælling, men den holder vand.
En god lang historie


John Le Carré: Spioners arv

En bog for dem som aldrig bliver færdig med ”Spionen der kom ind fra kulden”.
George Smileys lærling, Peter Guillam, er fortælleren i denne historie, hvor han beordres tilbage fra sit rare pensionistliv i Bretagne til "Tjenesten" i London. Her skal han stå skoleret- eller til regnskab for- en aktion dengang i de iskolde 50'ere.

En politisk kommission har forlangt klarhed over, hvad der egentlig foregik, og det kan måske også føre til flere krav, hvilket efterretningstjenesten ikke har spor lyst til. De nye og forfærdelig unge folk i efterretningstjenesten forstår ikke noget som helst, synes Peter. Han tvinges til at gennemgå den gamle sag, som således kommer til at optræde med nutiden som rammefortælling.

Le Carrés ærinde er perspektivet på verdensopfattelsen dengang og nu, "hvad kæmper vi for, og hvad ønsker vi for fremtiden?" og "hvor store ofre kan der med rimelighed kræves?". Her er ikke dirrende spænding, men psykologisk velfunderede skildringer af den hemmelige tjeneste.

Den er bare god, genrens mester. 


Paula Hawkins: Det dybe vand


Den enlige Jules, der egentlig hedder Julia, er kommet tilbage til barndomsbyen og –hjemmet i den gamle, nedlagte vandmølle, da hendes ældre storesøster som den seneste i rækken er fundet druknet i floden under klippen.
Meget tyder på selvmord, men den lidt svage og usikre Jules tror ikke rigtig på det. Hun har imidlertid nok at gøre med at holde sammen på sig selv og styre søsterens efterladte teenagedatter, der bebrejder hende mangt og meget og blandt andet, at hun ikke har svaret på storesøsterens utallige henvendelser gennem årene. 
Der er ikke mange solstråler og glade dage i denne bog, selv om omgivelserne indbyder til det. Lige som man kender det fra ’Barnaby’, er der en lagt en melankolsk og trykket stemning ned over idyllen. Uanset hvilken vej man går i den lille by Beckford i det nordlige England, bliver man mødt af floden.

Domestik Noir genrens dronningen. Den vanskelige 2’er, ikke så god som Kvinden i toget. 
Den er velskrevet og har temat Den gode og den dårlige søster.


Terry Hayes: Jeg er pilgrim

En kompromisløs international sammensværgelse fører til et halsbrækkende kapløb mod tiden. En anonym ung kvinde findes dræbt på et nedslidt hotel på Manhattan. Alle kendetegn er ætset væk.
En far halshugges offentligt i den brændende saudiske ørkensol. En berygtet syrisk biotekekspert får skåret øjnene ud på en losseplads i Damaskus. De sidste rester af et menneske brænder ud på en bjergside i Afghanistan.
Ét spor forbinder forbrydelserne, og kun én mand kan drage ud på rejsen. Pilgrim.

Minder lidt om Jason Bourne universet. Der er alt for mange sider!!!!
Det er dygtigt lavet, men også set før. Bogen vil egne sig til en lang fjernsynsserie, som en gryderet med ALT i.


Craig Russell: Altonas genfærd

Hamburg danner igen skuepladsen for hans barske og spændende historier, og Russel viser igen et helt enestående kendskab til den tyske by og tysk kultur.

Jan Fabel er blevet en af de helt store krimihelte, fuldt på højde med f.eks. norske Hole og svenske Wallander. Indholdet i Russells historier er mindst lige så voldsomt og barskt som hos franske Grangè.
Fabels første sag i karrieren handlede om det formodede mord på den smukke Monika Krone, men liget blev aldrig fundet, og sagen aldrig opklaret.15 år senere finder man så pludselig liget under arbejdet på en byggeplads, og Fabel åbner sagen igen.

7. del af serie

Forfatteren er skotte, men alle bøgerne foregår i Tyskland. Forfatteren kender til Tyskland og fanger miljøet godt. Modtog Bloody Scotland Crime pris i 2015 for bedste krimi


Hans Davidsen-Nielsen: Løgnen om en sand ven

Tre kan holde på en hemmelighed, hvis to af dem er døde.
Da den kræftsyge Morten Richter forsvinder under en rejse i udlandet, indleder Robert Lassen sin egen eftersøgning, både som ven og som journalist ved det trængte dagblad Tiden, hvor han udmærker sig ved at være en doven og besværlig medarbejder.

Hvad er der sket med barndomskammeraten Morten, som skæbnen har behandlet så hårdt? Skulle han, som det siges, blot på en uges ferie til Paris? Hvem er så den yngre kvinde, han muligvis forlod Danmark i selskab med? Svaret på det ene spørgsmål åbner for det næste.

Forfatteren skriver i stil med Leif Davidsen, og denne er udmærket. 


Steffen Jacobsen: Da blev jeg døden


Historisk spændingsroman om kapløbet om at skabe verdens første atombombe.

Los Alamos, juli 1945. I et ørkenlandskab i New Mexico kæmper en række af verdens førende atomforskere med at konstruere det våben, som vil ændre verden for altid. Deriblandt Niels Bohr og en ung dansk ingeniør, David Adler.

For David Adler bliver kapløbet om at udvikle atombomben et personligt drama om magt, hemmeligheder og kærlighed. Ligesom Niels Bohr må Adler træffe et valg i et moralsk dilemma med uoverskuelige konsekvenser.

Historisk krimi der både er fascinerende og forfærdelig


Karin Slaughter: Den gode datter

Søstrene Charlotte og Samanthas Quinns liv ændres da deres mor myrdes i et grusomt angreb, faderen forsvarsadvokat Pikeville efterlades sønderknust.

Otteogtyve år efter er Charlotte tilbage, hun er nu forsvarsadvokat. Den chokerende sandhed om forbrydelsen, der ødelagde hendes familie for næsten tredive år siden, vil ikke forblive begravet for altid. 

Anmelder Bo Tao Michaëlis sagde - Sydstatskrimi ikke hendes bedste, der er lidt for meget Walt Disney over det - men bedømte den alligevel til at være en af de tre bedste i efteråret 2017.


Michael Katz Krefeld: Pagten


Pagten satser Ravn alt på, at få opklaret en traumatisk sag: Hvem dræbte hans kæreste Eva i deres hjem for 5 år siden?

Hvis dommerne fra tv-programmet Bagedysten skulle bedømme Pagten, som de bedømmer en lagkage, ville de sige, at udtrykket er dybt professionelt, at snittet står knivskarpt og præcist, og at ingredienserne komplementerer hinanden.

5. del af serie, der vil være en fordel at have læst de øvrige.

Veloplagt og spændende, samtidig har den alle klicheerne på den ensomme ulv

 


Richmond: Til døden os skiller

Jake og Alice modtager til deres bryllup en mystisk gave: En invitation til en eksklusiv klub, hvor alle medlemmer følger nogle enkle regler – for at passe godt på ægteskabet. Og hvilke nygifte vil ikke gerne det?

Klubben kalder sig Pagten, og Jake og Alice er fascineret af de overdådige fester, hemmelighedskræmmeriet og omgangskredsen af spændende par.

Men så bryder en af dem reglerne. Langsomt og grufuldt går det op for Alice og Jake, at medlemskab af Pagten – som ægteskabet – er for livet. Men kan de stole på, at Pagten vil dem det godt? Og kan de stole på hinanden?

Psykologisk thriller mest spændende af domestic noir i øjeblikket. ”Gift ved første blik” genren om ægteskabets uskrevne regler. Du føler dig overvåget hele tiden.  Bogen holder vand.


Pierre Lemiatre: Tre dage og et liv 


I en lille fransk provinsby Beauval forsvinder den seksårige dreng Rémi sporløst i 1999. Hele byen er chokeret….

Der er ikke tale om en rigtig krimi, og der er ingen tvivl om, at nogen læsere vil føle sig snydt. På den anden side må man også erkende, at det er et særdeles fremragende portræt, der tegnes af byen Beauval og dens indbyggere, og hele provinsstemningen er ramt lige på kornet.

Bedste bog læst længe. Fransk forfatter, den er meget velskrevet.
Hvis du holder af Barnaby krimi på tv, så er denne ikke for dig.

 

 

Materialer