Mokka-Title

Eva anbefaler: Mokka

Af Egedal Bibliotekerne (ikke efterprøvet)
07.05.15
Forfatteren Tatiana de Rosnay kendes fra ”Sarahs nøgle” og ”Boomerang”, begge bøger som er blevet filmatiseret.
Hovedpersonen Justine bor i Paris med sin engelske mand og deres to børn, Malcolm på 13 og en datter på 8 år. Hun ringes en dag op på sit arbejde, at Malcolm er kørt ned, ramt af en flugtbilist, og ligger i koma.
 
En mokkafarvet Mercedes
Nogle vidner har set at det var en mokkafarvet Mercedes samt en del af nummerpladen. Politiet arbejder langsomt og rutinemæssigt, den slags sker jo hver dag, Malcolm er bare en blandt mange.
Justine og ægtemanden Andrew tackler situationen helt forskelligt og det er ved at koste dem ægteskabet. Andrew mener, politiet skal have ro til at gøre deres arbejde, Justine begynder en panisk jagt på flugtbilisten og får ved en venlig politimands hjælp navn og adresse på den kvinde, som ejer bilen.
 
Justine opsøger flugtbilisten
Hun tager afsted til Biarritz med sin datter og svigermor, som hun føler stor fortrolighed til. Det lykkes hende at finde kvinden, først går hun ind i hendes hus, da hun ikke er hjemme, familien kommer hjem og hun gemmer sig bag en stumtjener i entréen. Næste dag opsøger hun kvinden i den skønhedssalon hvor hun arbejder og herfra ruller lavinen….
 
Materialer