Eva anmelder: Florida af Lauren Groff

En novellesamling om skyggesiden af solskinsstaten

Jeg har det lidt blandet med novellegenren – man er lige kommet ind i en god historie og så er den forbi. Men jeg er glad for, at jeg læste ”Florida”, hvor alle novellerne foregår i det som vi normalt forbinder med solskinsstaten med hvide strande, blå bølger og blidt viftende palmer. Her er det skyggesiderne med angst for klimaforandringer, huse der bliver opslugt af kolossale mudderhuller, broer der knækker i orkanerne og masser af giftslanger, insekter, padder og alligatorer. Det er kvinder der er hovedpersoner i novellerne, og grundstemningen er præget af håbløshed og ensomhed.

I den første novelle ”Spøgelser og returgods” forlader en mor hver aften sin familie for at løbe en tur og råbe sin vrede over verdens tilstand ud; gletsjere der dør, affald i Stillehavet osv. I en anden fortælling møder vi den universitetsstuderende unge kvinde, som har brudt den sociale arv, men da stipendierne ikke bliver forlænget og kæresten forsvinder, ender hun som hjemløs. I novellen ”Grådige hunde” er to søstre efterladt på en stormhærget øde ø og overlever ved at fange krabber og spise læbepomade med jordbærsmag. Og i ”Over og under” deler to kvinder deres knappe ressourcer med hinanden i en teltlejr.

Jeg blev meget grebet af novellerne, til trods for – eller måske på grund af – den dystre stemning. Den voldsomme natur og det utilregnelige vejr bliver beskrevet så levende, så det er som at være der selv. Der kan være koldt og vindblæst eller kvælende varmt og fugtigt. Genren kaldes i USA for cli-fi litteratur, climate fiction, som ligger fint i forlængelse af klimakrisen.