Gode bøger, der giver indblik i at være sort, fattig og bo i ghettoen i USA

Mirma anmelder The hate u give og On the come up

The Hate u give: 16-årige Starr er en ung sort kvinde, som bor i Garden Heights, et ramponeret område, der er berygtet for sine gangstere, broderskaber og hyppige skyderier.

En fest, som Starr egentlig slet ikke burde være med til, ender i skyderi, og hun flygter i bil sammen med sin gode ven Khalil. På vejen bliver de stoppet af politiet tilsyneladende uden grund.

De to hvide betjente er nervøse og meget mistænkelige over for Khalil, og hele situationen løber løbsk. Khalil bliver dræbt – skudt ned af den ene betjent for øjnene af Starr. Som eneste vidne står hun nu i en skrøbelig situation, hvor hun må beslutte sig for, hvad hun vil gøre.
Stå frem på åben skærm og bringe sin familie og sin fars livsværk i fare eller forblive et anonymt vidne og lade politiet og medierne få det sidste ord?

Det er en sindssygt god bog. Den er skrevet i et medrivende sprog og åbner ens øjne for, hvordan det er at vokse op i et helt andet miljø.
Hvor ens hudfarve kan betyde mere end den person, man er. Og hvor svært det kan være at vokse op i to forskellige dele af byen.
Starr er sort og bor i Garden Heights, men går i skole i et hvidt kvarter og har en hvid kæreste, som hun ikke kan fortælle sin far om.

Dette giver en kompleks hovedperson, der er med til at give et mere nuanceret billede til bogen, der giver den en ægthed, som gør, at man tror på bogen og på Starr. Dette er med til at skabe en fantastisk bog med en masse personlighed og power.
Det er forfatteren Angie Thomas debutroman, og sikke en debut, nårAngie Thomas tager bladet fra munden og beskriver i et klart og præcist sprog, hvad der sker, når dekader af diskrimination koger over i bål og brand mod uretfærdigheden. 
En virkelig fantastisk bog, som klart kan anbefales.

On the come up er også skrevet af Angie Thomas. Vi er tilbage i samme miljø, som du måske kender fra The hate u give
Ghettoområdet Garden Heights bærer præg af de uroligheder, der foregik i forrige bog efter drabet på den unge sorte fyr, Khalil, med lukkede, udplyndrede og nedbrændte forretninger. Selvom miljøet er det samme, er det nye mennesker, vi møder i denne bog.
Bri er en 16 årig pige, der datter af raplegenden Lawless, der døde lige før sit store gennembrud, det lægger et vist pres på Bri.

Ikke kun, fordi hendes tante Pooh er manager og ambitiøs på hendes vegne, men også fordi Bris mor, Jay, har mistet sit job som kirkesekretær, hvilket betyder, at Bri og resten af familien må stå op til et tomt køleskab og et koldt hus.
I en periode lever de af madkuponer fra kommunen, og skammen over at være afhængig af andre menneskers velgørenhed fyrer endnu mere op under Bris musikdrømme.
Samtidig vil Bri gerne kunne tage sig af sin mor. Jay er kommet ud af et årelangt misbrug efter mordet på Bris far, og Bri er konstant nervøs for, at hendes mor skal få et tilbagefald.
Drømmen om at blive en berømt rapper er også drømmen om at kunne forsørge sin familie og føre dem ud af fattigdom.
Bri går på en primær hvid skole, og det kan være svært at være en af de eneste sorte på skolen.
Efter en ubehagelig episode med vagterne bliver Bri så frustreret, at hun at hun lægger alle sine følelser i en rap, som giver den opmærksomhed, som kan føre til et gennembrud, men også giver mange misforståelser. Den kan give Bri et dårligt rygte og få hende til at fremstå som voldelig. Der er mange fordomme at bekæmpe, når man er en kvindelig rapper i en mandeverden og kommer fra et miljø, der får nogle mennesker til at kategorisere én som ghettorotte. 

Bogen er en fantastisk toer, der både kan læses selvstændigt og kan læses efterfølgende af The hate u give. 
Der er både sangtekster og citater, der er på engelsk, så det kan godt give nogle udfordringer.
Men bogen er så velskrevet, at når man først har samlet den op, lægger man den ikke igen.
Bogen giver et rigtig skarpt og nuanceret billede på, hvordan det er at være sort, fattige og teenager i USA.

Den giver også et billede på, hvordan det er at være teenager i det hele taget. 

Om de problemer, drømme, dilemmaer, venner, kærlighed og familie, som alle teenagere går igennem. 
Bogen har en ægthed, der er svær at slå og rammer en lige i hjerte.
Kan klart anbefale denne bog, det er den bedste af de to bøger, og det siger ikke så lidt. 

En af de helt stærke budskaber der går igen i både On the come up og The hate U give, er familieværdierne

Lige meget hvad de 2 piger bliver går igennem, har de altid styrke og sikkerhed i deres familie. Familien er altid med dem. 
Det giver bøgerne deres hjerter og får en til at holde af de forskellige personer, man møder i begge bøger. Klart to must readbøger.