Historien om smukke pige
Historien om smukke pige

Historien om Smukke Pige

04.05.17
Åhhh – en perle af en roman. Jeg udfordrer dig til at læse de første 20 sider og ikke fortsætte

I en voldsom efterårsstorm i 1969 banker 2 unge mennesker på døren til den 70-årige enke Martha. Det er den unge smukke pige (deraf navnet på bogen) Lynnie som har et udviklingshandicap og den døve sorte mand Homan

De er på flugt fra en ”skole for evnesvage”, hvor de er blevet behandlet umenneskeligt og grusomt. Personalet fanger dem og Lynnie sendes tilbage til ”skolen” men det lykkes Homan at flygte ud i skoven

De efterlader kvindens nyfødte datter hos enken med en bøn om at enken vil beskytte hende.  Den lille families veje skilles, men et stærkt bånd af kærlighed består og Lynnie og Homan opgiver ikke håbet om at finde hinanden og den lille pige igen.

Romanen følger nu de tre gennem masser strabadser i årerne der kommer.  Det er hård kost at høre om forholdene på ”skolen” og hvordan en døv sort mand som Homan, behandles af det omgivende samfund. Bogen beskriver Lynnie og Homan’s oplevelser fra deres eget synpunkt og dermed kan vi dele deres frustrationer og uforståenhed over andre ”normale” mennesker. Homan har intet sprog. Han kan ikke læse og har aldrig lært tegnesprog, men forstår alligevel verden på sin egen måde.  Han hutler sig igennem livet, samtidig med at han konstant søger en mulighed for at vende tilbage og befri Lynnie.

Lynnie har heller ikke er særlig godt sprog, men hun taler til gengæld gennem sine tegninger (som senere bliver til kunst)

Romanen beskriver mennesker der er ”anderledes” med så stor kærlighed og indfølelse at læseren simpelthen er blevet et klogere og mere forstående menneske ved bogens slutning. Det skal ikke afsløres her om den lille familie bliver genforenet – men for pokker hvor man som læser bare hepper på det hele bogen igennem.

En fin roman som griber sin læser om hjertet fra første side – og den giver ikke slip før du har læst den sidste side

 

Materialer