Når verden ændrer sig

Af Anonym (ikke efterprøvet)
08.07.17
Hvad gør man, når hele ens verden ændrer sig? Når samfundet krakelerer, hverdagen skifter form, og man skal indordne sig et helt nyt og ukendt liv. Hvordan lever man videre?

Måske er det noget, vi i højere grad skal forholde os til i fremtiden. Det er i hvert fald tanker, som man sommetider gør sig i takt med, at verden, som vi kender den, ændrer sig. Klimaforandringer medfører flere voldsomme naturkatastrofer, og oftere beretter medierne om livsfarlige epidemier, der breder sig over verdens kontinenter.

Store ændringer er noget, som den 11-årige Julia bliver tvunget til at forholde sig til i bogen ”Miraklernes tid” af Karen Thompson Walker. Hun vågner en dag op til nyheden om, at Jorden er begyndt at rotere langsommere. Det betyder, at døgnet gradvist bliver længere, og det får fatale konsekvenser for dyreliv, afgrøder og ikke mindst samfundets indretning. Pludselig er befolkningen delt imellem dem, der stadig følger døgnets 24 timer, og dem, der indretter sig efter det nye døgn med længere dage og nætter.

Midt i katastrofen og alle de uhyggelige bivirkninger på Jorden følger man Julias hverdag, hvor hun forsøger at leve normalt, mens naturen og samfundet langsomt falder fra hinanden.

”Miraklernes tid” kryber langt ind under huden på læseren. Ved siden af den fascinerende skildring af Jordens og samfundets undergang, formår fortællingen at forblive nær og meget genkendelig gennem hovedpersonens tanker og hverdag. Selvom alting forandrer sig, er hun stadig en pige, der kæmper med pubertet, skole, forældre og forelskelse.

Hvis du er fascineret af historier, der skildrer en drastisk ændring af verden, har vi her samlet nogle fortællinger om naturkatastrofer og epidemier.

God fornøjelse!

 

Materialer
Læs e-bog
  • Ebog

World war z

Af Max Brooks (2013)
Læs mere
Læs e-bog
  • Ebog

Mayaforbandelsen : en thriller

Af Dustin Thomason (2012)
Læs mere
Læs e-bog
  • Ebog

Ørkenvandring & andre noveller

Af Helga Berg (2014)
Læs mere
Læs e-bog
  • Ebog

Jordskælv : roman

Af Rasmus Dahlberg (2013)
Læs mere
Rasmus Dahlberg: Solstorm : roman
Læs e-bog
  • Ebog

Solstorm : roman

Af Rasmus Dahlberg (2012)
Læs mere
Læs e-bog
  • Ebog

Miraklernes tid

Af Karen Thompson Walker (2012)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Den første

Af Justin Cronin (2010)
Læs mere
Reservér
  • Bog

De tolv

Af Justin Cronin (2012)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Spejlbyen

Af Justin Cronin (2016)
Læs mere