Ny national mærkedag sætter spot på madspild

Den 29. september kan vi fejre vores allerførste nationale madspildsdag i Danmark. Derfor har vi samlet en række bøger, der kan give dig inspiration til at mindske dit madspild og gøre din kost mere bæredygtig.

En ny, national mærkedag har set dagens lys. Den 29. september er udråbt til at være national madspildsdag her i Danmark. Formålet med den nye mærkedag er at få et større fokus på, hvordan vi danskere kan mindske vores madspild.


Datoen for vores nye nationale mærkedag er ingen tilfældighed. Det er nemlig den samme som FN’s internationale madspildsdag ”International Day of Awareness of Food Loss and Waste”, der, ligesom den danske, har til formål at sætte fokus på forebyggelse og reduktion af madspild og fødevaretab - bare på globalt plan.


Fakta om madspild i Danmark

• I Danmark spildes ca. 700.000 tons fødevarer årligt, der kunne have været spist.
• Spild af fødevarer i danske husholdninger udgør ca. 1/3 af det totale spild af fødevarer i Danmark, svarende til knap 250.000 tons årligt.
• I Danmark skyldes ca. 3,8 procent af CO2-udledningen madspild.

(Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet)
 

Oprindeligt skrevet af Odense Centralbibliotek.