Tøsne og forsytia

Peter anmelder: Tøsne og forsytia

12.07.17
En kærlig, klog, rørende og usentimental skildring af livet med en dement

Hvad stiller man op, når ens ægtefælle får Alzheimers og afmagten melder sig? 
Litteraten Thomas Bredsdorff begyndte som et slags selvterapi at skrive om det forløb, han sammen med sin kone gennem 50 år, Lene, gennemgik. Skriverierne var oprindelig tiltænkt skrivebordsskuffen, men er på opfordring blevet til bogen ”Tøsne og forsytia” – og tak for det.
Bogen er en kærlig, klog, rørende og usentimental skildring af livet med en dement, der ubønhørligt mister sin hukommelse. Som Lene selv siger, efter at være blevet udredt: ”Men et menneske uden hukommelse, er jo ikke noget menneske længere”.  Eller hvad? Spørgsmål som dette, tager Thomas Bredsdorff op.
Emnet er jo i sagens natur sørgeligt, men ikke desto mindre tænder bogen også livslyst og glæde, som når vi f.eks. følger den brave og varme indsats, der ydes af personalet på Lenes plejehjem. Eller som når Lene, der altid udelukkende har spillet klaver efter noder, får selskab af en musikstuderende, og med ham indleder en samtale i toner, hvor den ene svarer den anden i en improvisatorisk dialog på tangenter! 
Jeg kan varmt anbefale ”Tøsne og forsytia”, og dét hvad enten læseren selv har haft demens inde på livet eller ej. Det er en givende bog, der gør os klogere på livet og det at være menneske. 


Peter Linder

 

Materialer
Reservér
  • Bog

Tøsne og forsytia : noget om livet med Alzheimers

Af Thomas Bredsdorff (2017)
Læs mere