Spændende bøger om hekse - for voksne

Eva anbefaler bøger om hekse

Mette Klint: Hex

Thomas er forsvarsadvokat og opsøges en dag af den mystiske Barbara Weiss, forsker og speciallæge i lungesygdomme. Hun beder ham forsvare sig i en sag, hvor hun uforvarende og med forskning for øje, er skyld i flere menneskers død.  Den aktuelle sag hænger sammen med ting som skete i en tysk by i 1400-tallet og lidt efter lidt afslører Barbara en historie om to kvinder, som ikke ønskede at leve det traditionelle kvindeliv og derfor blev ramt af tidens overtro og mistro.  Og Barbara var selv en af kvinderne – hun er nemlig dømt til evigt liv og kan huske sine forskellige inkarnationer, hvor hun altid har viet sit liv til at helbrede mennesker. Thomas er skeptisk, men bliver mere og mere inddraget i Barbaras fortælling – også i sit privatliv, hvor han og hans kone Christine kæmper med ufrivillig barnløshed.

Bogen er utrolig spændende – den faktuelle del om middelalderens hekseforfølgelser af selvstændige kvinder og den totur de blev udsat for. I dette tilfælde kvinder som kunne helbrede og var gode fødselshjælpere. Og den mere åndelige del, som sætter spørgsmålstegn ved, om vores sjæle vandrer til andre kroppe efter døden.

Louise Nyholm Kallestrup: Heksejagt

Får du lyst til at læse noget faglitteratur om heksejagterne, er den lille bog i serien ”100 danmarkshistorier” et godt bud. Kallestrup er en af Europas førende hekseforskere og slår i bogen ned på udvalgte danske hekseretssager. I 1500- og 1600-tallet var overtro og troen på trolddom udbredt; i 1589 blev mindst 13 personer brændt på bålet for at have forhekset en dansk flådestyrke, som skulle bringe Christian d. 4.’s søster Anna til sit bryllup i Skotland. Det var netop Christian d. 4. som i 1617 lavede en trolddomsforordning, som dikterede dødsstraf for mennesker, der udøvede trolddom.

De dømte var oftest kvinder, som havde kendskab til helbredende planter og alternativ behandling, og når en behandling så gik galt, var der ikke langt til en anklage om at være besat af Djævelen. Under tortur blev kvinderne presset til at angive andre kvinder.  Mest kendt er Maren Splids, som blev kendt skyldig i Ribe i 1641 og i dag har en mindeplade på det hus, hvor hun boede. De dømte blev brændt levende på et stort bål på Torvet eller Galgebakken med en folkemængde som tilskuere. Kun en enkelt adelig – Christence Kruchow – blev henrettet for hekseri, men p.g.a. sit adelige ophav blev hun dog halshugget, da det blev anset for en mere ærefuld henrettelse end bålstraffen.

Bogen giver et kort og lettilgængeligt indblik i et meget uhyggeligt kapitel i Danmarkshistorien.
 

Palle Reimann: Lysbringersken

Vi er i middelalderens Ribe, hvor jordemoderen Aslaug og smeden Hans danner par, efter at begges ægtefæller er døde af pest. Aslaug har taget Hans’ fem børn til sig og lærer den ældste datter Mette alt det, hun ved om planter og helbredelse. Men det er en farlig tid at være ”klog kone” i; paven i Rom har udsendt en bulle, der erklærer såkaldt heksekunst for kætteri og inkvisitoren Augustin Valle drager rundt i Europa for at efterforske hekseanklager og fængsle og straffe de skyldige. Og Aslaug med det frithængende røde hår og sin viden om at få børn sikkert til verden og forhindre uønskede børn, kommer snart under mistanke for at stå i ledtog med Satan.

Døden var aldrig ret langt væk i middelalderen, men man gyser over kirkens store magt og kvindeundertrykkelsen. Kvinder var i kirkens øjne svage og syndige, alene i kraft af deres køn. En kvinde, der havde været sin mand utro, blev dømt til halshugning, mens den utro mand kom i gabestokken. Kvinder blev ikke hængt, men levende begravet, så mænd ikke skulle kigge op under deres skørter. Og så var der de mange, grufulde hekseafbrændinger, hvor den eneste formildende omstændighed var, at den dømte fik en pose krudt bundet om livet, så døden indtraf hurtigt.

Lysbringersken er en roman, som man både gyser og græder over, men også morer sig over datidens enfoldighed.

 

 

25.10.22