Vinterlæsehygge med 1.HF Den sommer alting ændrede sig

02.03.23
En gruppe elever fra 1.HF på Egedal Gymnasium og HF har anmeldt deres yndlingsbøger. Læs her på deres bud på en god bog til hyggeligt vinterlæsning

"Den sommer alting ændrede sig" skrevet af Jenny Han

Belly og hendes familie tager hver sommer til Cousins Beach, for at være sammen med Bellys mors bedste veninde og hendes to sønner. Belly har siden sidste sommer ændret udseende. Hun har altid være interessent i den ældste søn, Conrad, og har derfor en mission om få Conrad til at falde for hende. Belly er dog ikke den eneste, der har ændret sig. Der er en helt anden energi i familiens hus, end de andre somre. Bellys sommer tager en helt anden drejning, da hun og den yngre bror Jeremiah falder for hinanden.

Jeg nød Den sommer alting ændrede sig. Bogen gør læseren meget optaget af at tænke over, hvem man synes Belly skal ende sammen med, Conrad eller Jeremiah. Når man læser bogen, får man den forståelse, at Belly kun kan lide Conrad, fordi han har givet hende lidt opmærksomhed, da de var yngre. Kærlighedshistorier har tendens til at blive sukkersøde, men ikke denne bog. Den handler nemlig ikke kun om kærlighed, men behandler også et seriøst emne, nemlig kræft. Dog har bogen nogle mangler. Der nævnes en storebror til Belly: Steven. Han lyder som en interessant person, men som læser får jeg ikke nok at vide om ham.

Selve historien er bygget op på en spændende måde. F.eks. er der kapitler kun med minder. Det giver en effekt, som om du som læser selv har været der og oplevet det. Forfatteren er god til at beskrive steder og personer, som om du er der og kender dem.

Jeg ville bedømme Den sommer alting ændrede sig med 4/5 stjerner.

Materialer