Dig og mig ved daggry

Eva anbefaler: Dig og mig ved daggry

22.05.15
Louise og Liam mod resten af verden
Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved: Dig og mig ved daggry
 
”Da de hiver os op af Limfjorden hænger vi stadig sammen. Jeg ved ikke, hvor lang tid vi har ligget i vandet, det er ikke til at sige, man mister ligesom tidsfornemmelsen”.
 
Sådan starter denne meget barske ungdomsbog med, at 17-årige Louise og 19-årige Liam bliver fundet i vandet efter deres selvmord, lænket sammen med håndjern og med opsvulmede kroppe. Gennem den afdøde Louise, kaldet Loui, som fortæller, hører vi om de begivenheder, der førte til den tragiske handling. Loui, som kommer fra en pæn familie i Ålborg-forstaden Hasseris, møder tilfældigt Liam en aften i en bus, da de begge er på vej til fest. Liam bor sammen med sin lillebror og irske, lidt for drikfældige havnearbejder-far. De to unge går ind i en form for symbiose sammen, hvor det er dem mod ”resten af verden”. Liam drømmer om et almindeligt liv uden pengemangel og druk, Loui om en mere spændende tilværelse. Hun dropper ud af gymnasiet og flytter sammen med Liam, kun vennen Jeppe har indflydelse på deres liv. Det er netop gennem Jeppe, de kommer i kontakt med narko-miljøet og Liam tjener snart hurtige og mange penge ved at være dealer for pusheren Johannes. Det udvikler sig til gæld og kriminalitet, Loui og Liam må skjule sig i en campingvogn og til sidst vælge den ultimative udvej.
Efter selvmordet
 
Sideløbende med forhistorien hører vi om tiden efter selvmordet, hvordan de unges forældre på hver sin måde tackler at have mistet deres børn. Louises far søger desperat en forklaring og sammen med hendes veninde Cille, finder han den dagbog, Loui skrev de sidste dage. Bogen er gribende fra første side, det er en fortælling om stofmisbrug, unge/forældreforhold og den helt store kærlighed. Jeg glæder mig meget til filmatiseringen, hvor manuskriptet skrives af bogens to forfattere. 
Materialer