Mirma anbefaler: Ny serie, med naturen I fokus

24.05.22
En virkelig fin dansk debut for den tyske forfatter Katja Brandis. Den første fire bind i serien ’Woodwalkers’ er allerede oversat til dansk. Der er en masser af gode tematikker, her svøbt i skikkelse af forskellige dyr, som mobning, ensomhed, kærlighed og venskab, samtidig med at historien er en spændende dannelsesrejse. De fleste børn og unge elsker dyr og vil være meget fascinerede af tanken om at kunne forvandle sig til et.

Ved første øjekast ligner Carag en helt normal dreng. Men bag hans særlige, lysende øjne skjuler der sig en hemmelighed. Carag er changer/woodwalker, og han kan forvandle sig til et dyr. Carag er vokset op som puma, i Rocky Mountains vilde natur, sammen med sin familie, der består af far, mor og storesøster Mia. Ingen af de tre tænker særligt høje tanker om mennesker og vil allerhelst leve som vilde pumaer oppe i bjergene. Men Carag vil hellere være menneske, leve et menneskeliv og gå i skole.

Da Carag bliver elev på Clearwater High, som er en hemmelig kostskole for changere, føler han sig hjemme. Eleverne på skolen skal bl.a. lære at kontrollere deres forvandlinger og nogle også deres temperament. Carag får hurtigt et par venner, Holly, det frække egern, og Brandon, en meget genert bison. Og Carag har brug for gode venner, for Changernes verden er fuld af farer, og der skelnes klart mellem rovdyr og byttedyr. Især ulvene skaber store problemer for Carag og hans venner. Og hvem er den mægtige Andrew Milling og hvad vil han med Carag.

Det er en fanatisk serie, som tyske Katja Brandis har skrevet, med 6 bøger i serien Woodwalkers og 2 bøger i en spin offs serie, der hedder Seawalkers, her er bind 2 lige udkommet og hedder "Seawalkers - Giftigt møde".
Den måde forfatter Katja Brandis ser shapeshifter på er helt ny, og hun har skabt et univers, vi ikke har mødt før. Her får vi indblik i, hvordan det er at have to forme mennesket og dyret og de glæder og udfordringer, der følger med det. For hvordan styrer man sin vrede, så man ikke gøre andre woodwalker bange, og hvordan gebæder man sig i menneskernes verden, når man selv er vokset op på 4 ben.

Materialer