Når bogen giver et kram

12.08.22
Kæmpe projekt for 1- til 6-årige og deres voksne

Projektet Når bogen giver et kram modtog 324.000 kr. Projektet har udviklet sig i to spor.   

  • BogGlad, en kæmpe boggave til børnehusene. 2464 bøger efter eget valg er indkøbt og fordelt mellem børnehuse i Egedal.
  • BØRNELIV – 1-6 år, bøger fra bibliotekets egen samling formidles tydeligt til familier i alle 4 biblioteker, på hjemmesiden og SOME.

BØRNELIV er en bogsamling der forholder sig til de følelser, oplevelser og forandringer, børn typisk oplever.

BØRNELIV gør det nemt at finde de bøger som sætter ord på og giver ord videre. Når man læser sammen, taler man sammen og forstår sammen.

Som børnebibliotekarer oplever vi hvor fuldstændig magisk det kan virke, når den rigtige bog møder det rigtige barn på lige præcis det rigtige tidspunkt. Når en følelse eller oplevelse spejles og barnet føler sig set. Derfor kalder vi projektet ”Når bogen giver et kram”. Det bedste ved en bog er ikke de tanker den indeholder, men de tanker den udløser!

God fornøjelse!

Slots- og Kulturstyrelsen

tak til:

Tak til Slots- og Kulturstyrelsen.

Tak til Mette Johnsen for grafisk arbejde.

En særlig tak til de mange børn og voksne i Egedals børnehuse, der har været i projektet sammen med os.

Tags