Bøger til en øde ø

22.08.22
I bedste Robinson Crusoe-stil forestiller vi os, at vi strander på en øde ø og hele bogreolen er skyllet bort

Tænk dig at forlise på det store verdenshav og drive i land på en øde ø. Bogreolen er skyllet bort sammen med kufferten med rejselekture. Kun en enkelt bog er det lykkedes dig at redde og bringe i land. Men hvilken bog ville du redde og klamre dig til som en redningsplanke, også selvom det blev en bog, du skulle læse igen og igen - og som i værste fald kunne ende med at blive din sidste litteraturoplevelse?

Det spørgsmål har Jesper Just Nielsen fra Varde Bibliotek stillet en række bibliotekarer rundt om i landet. Se deres svar herunder.