App til biblioteket!

24.04.18
Endelig er den her: App'en som samler hele biblioteket i din lomme. Med appen får du helt enkelt overblik over dine lån, reserveringer og alt det, bibliotekerne tilbyder.

Nu kan du hente appen ’Biblioteket’, der med et overskueligt og let tilgængeligt design gør det nemt at forny og tjekke dine lån eller udforske bibliotekets mange tilbud.

Du kan søge og reservere bøger, film og andre materialer, se om materialet er hjemme og hvor det står på dit lokale bibliotek.

Du kan også lade dig inspirere ved at kigge gennem bibliotekets udbud af aktiviteter og foredrag, eller tjekke op på nyhederne fra dit foretrukne bibliotek.

Appen gør det lettere for dig, når du er på en mobil enhed: Du slipper for at logge ind hver gang, og du kan nemt finde åbningstider og adresser på dit lokale bibliotek.

Du henter appen i App Store eller Play Butik.  Første gang du bruger den, skal du vælge Egedal Bibliotekerne og logge ind med dit sædvanlige bibliotekslogin.
 

MobilePay

Vi afventer lige de sidste detaljer, så er vi klar med en MobilePay løsning til telefonen (Vi beklager at det fremgår af app'en som man sagtens kan betale med MobilePay)

Appen er gratis og kan hentes i App Store her (kræver iOS 10.0 eller nyere) eller Play Store her.

Når du åbner appen første gang, vælger du din kommune og logger på med dit bibliotekslogin.