Kulturspirerne

10.09.21
- en klub for familier i Egedal

Kulturspirerne er en klub for familier i Egedal, der ønsker at få gode kulturelle oplevelser sammen – man kan sige at man ”går til kultur”. Den primære målgruppe er familier med børn i alderen 4-10 år.

Vi byder velkommen til koncerter, forfatterbesøge, særforestillinger, booktalks, kunstoplevelser, boggaver og flere andre kulturelle begivenheder - alt sammen oplevelser, der ligger udover og bygger over på de arrangementer man i forvejen kan opleve i Egedal Kommune.

I Kulturspirerne giver den vi den ekstra gas i forbindelse med vores to store årlige børnekulturdage. Børnekulturdagene afholdes forskellige steder i kommunen ofte i et af kulturhusene.

Når I er medlem af Kulturspirerne vil I løbende få nyhedsbreve og invitationer til små særarrangementer. Det kan fx være i forbindelse med Mølledage, Musikskolens koncerter, Bibliotekernes udstillinger og meget mere.

Hvorfor

Fordi det er sjovt!

Nåh ja, og så fordi får I får gode oplevelser og fælles referenceramme, når I som familie er sammen om kulturoplevelser. Det styrer børnenes sprog og deres almene viden.

Hvem står bag

Kulturspirerne er et samarbejde mellem Egedal Bibliotekerne, Egedal Musik- og Kunstskole, Egedal Arkiv og Museum samt Egedal Idrætsanlæg.

Tilmelding

Familierne kan melde sig ind i klubben i forbindelse med vores to årlige børnekulturdage. Næste børnekulturdag finder sted den 30. oktober i Smørum.

Hér køber I billet til dagen og derved årskort til alle klubbens andre tilbud og aktiviteter.

Hvis du vil vide mere kontakt: Stine.juhl.hall@egekom.dk