Ledig stilling som voksenbibliotekar

01.10.18
Er du stærk i litteraturen og brænder for den, så er du måske lige noget for os
Vi søger en kollega, der synes det er spændende at formidle til vores brede skare af
voksenlånere. Det er derfor vigtigt, at du kan finde nye måder at formidle på, når det gælder sjove og inspirerende udstillinger, anmeldelser på hjemmesiden, opslag på facebook og andre sociale medier.

Vi glæder os til dine kreative ideer, som kan give bibliotekets brugere en anderledes oplevelse af litteratur og den spændende verden, biblioteket tilbyder.
Du skal være parat til at sætte dig selv i spil i formidlingen, da det personlige budskab er vigtigt i den måde, vi ønsker at blive set af vores brugere.

Du vil blive en del af gruppen, der arbejder med litteraturformidling og kulturelle arrangementer. Her har vi hele tiden fingeren på pulsen, så vi får booket aktuelle forfattere og foredragsholdere indenfor såvel skøn- som faglitteratur. Vi sætter en ære i værtsskab, så du skal kunne formidle overfor et publikum. Vi arbejder også med bogcafèer, læsekredse, guidet fælleslæsning m.m, og det er fokusområder, som vi gerne vil styrke. 

Om dig
Vi ser gerne:
  • at du er uddannet Bibliotekar D.B eller cand.scient.bibl.
  • at du formidler på spændende og utraditionelle måder
  • at du har et bredt kendskab til litteraturen
  • at du er engageret og kan tænke anderledes
  • at du kan kommunikere tydeligt og præcist på alle platforme

 
Vi kan tilbyde
En fleksibel arbejdsplads, hvor vi ser vores forskellige faglige baggrunde som et stort potentiale. Alle medarbejdere indgår i den daglige drift og er med til at udvikle nye og spændende tiltag. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor alle viser åbenhed og interesse overfor nye ideer.
 
Om os
Egedal Bibliotekerne står i en organisatorisk omstrukturering, der sandsynligvis resulterer i et skifte fra Center for Borgerservice til Center for Plan og Kultur. Egedal Bibliotekerne består af fire afdelinger, hvor du bliver tilknyttet Smørum Bibliotek. Der vil forekomme afløsning i de andre afdelinger.

Ansøgning og tiltrædelse
Stillingen er på 37 timer om ugen og er til besættelse 1. december eller snarest derefter.
Arbejdstiden er normalt indenfor tidsrummet 8-17. Der skal påregnes en aftenvagt om ugen til kl. 20 og vagt hver fjerde fredag/lørdag.
 
Ansøgningsfristen er søndag den 4. november 2018, og vi forventer at afholde samtaler i uge 47.
Der vil blive taget referencer for den ønskede kandidat i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Ved ansættelse i Egedal Kommune indhentes børne- og straffeattest. Egedal Kommune er røgfri.

Yderligere oplysninger
Har du brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte souschef Lykke Sassersen på tlf.
7259 7735 eller Bibliotekar Eva Winther på tlf: 7259 7704. Se mere på egedalbibliotekerne.dk 

Send ansøgning