Udstilling

08.03.19
Ricardo Cámaras udstiller på Ølstykke bibliotek

Ricardo Cámaras udstilling i Ølstykke bibliotek er en fejring af  den modernistiske ånd.  Storformatværkerne fører os til en tid midt i det forrige århundrede, hvor der herskede en positiv tilgang til fremtiden og teknologien.

Til trods for de store formater fremstår udstillingen minimalistisk. Den sort hvide reklameæstetik i Ricardos Cámaras værker er grundstof til at fortolke motiver fra den klassiske kunst, fra Adam og Eva til den græske mytologi.  

Temaet er højaktuelt i dag, hvor man efterlyser et modspil til det accelererede, digitale, visuelle univers. Det er denne kontrast, som er drivkraft i Ricardos kunst,   "For mig giver teksturer, lys og nuancer i et maleri det perfekte modspil til mit daglige arbejde med at udvikle løsninger i IT branchen.  

Ricardo Cámara er en spansk/dansk amatørkunster, født, opvokset og uddannet i Spanien og nu bosat i Ølstykke. Tidligere har han udstillet i Humlebæk,  på Sydfyn og flere steder i Spanien. 

Udstillingen kan ses frem til den 28. marts.

Materialer