Skoler

Kære Lærere!
 
Egedal Bibliotekerne har en række tilbud, der henvender sig til skolerne i Egedal. Hvis du har et særligt ønske til et samarbejde med biblioteket, skal du være velkommen til at kontakte os. Her kan du se de tilbud, der allerede findes hos Egedal Bibliotekerne.
 
Alle skoler modtager hvert år et katalog med tilbud til samtlige klassetrin i indskolingen og mellemtrinnet (se vedhæftede dokument nederst på siden). Tilbuddene til udskolingen findes i kataloget udsendt af Ung Egedal. 
 
Hit med Bib
Hit med Bib er en introduktion til folkebiblioteket. Alle 5. klasser i kommunen inviteres til at komme forbi Smørum, Stenløse eller Ølstykke bibliotek, for at lære mere om, hvordan eleverne kan bruge biblioteket under deres skolegang og i deres fritid. Eleverne får en snak med børnebibliotekarerne, bliver vist rundt, løser opgaver, bliver oprettet som lånere, og får lov til at låne materialer.
Hvis du er kontaktperson for en 5. klasse, så husk at tilmelde din klasse når vi sender vores tilbud til skolerne ud. De kan også se kataloget som PDF nederst på denne side. Vær opmærksom på at der er tilmeldingsfrist i starten af september.
 
Opgaveskrivning
Er du lærer, og har du en klasse, som skal skrive opgave, er I meget velkommen til at kigge forbi og få hjælp til at finde bøger til opgavens emne. Hvis du ringer i forvejen, kan vi aftale en tid, og forberede os på emnet og det præcise klassetrin. Vi har også adgang til flere databaser, som kan bruges i forbindelse med opgaveskrivningen.
Ønsker du, at din klasse får inspiration til frilæsningen, så kan vi også hjælpe med nogle spændende titler, som passer til den enkelte elevs alder og niveau.
 
Udstillinger og projekter
Vi kan godt lide, at man kan blive inspireret og få en oplevelse på biblioteket. Derfor udstiller vi gerne de projekter, som I arbejder med på skolerne. Er din klasse i gang med et projekt, som I gerne vil vise frem, så kontakt endelig Smørum, Stenløse eller Ølstykke Bibliotek og lav en aftale i god tid. Tidligere har vi bl.a. udstillet billeder og film fra 8. klassernes filmprojekt og ballonbiler, som blev lavet i faget Natur og Teknik. 
 
Læsekompetencecenteret
Vi arbejder tæt sammen med læsekompetencecenteret. De elever, som gennemgår et forløb hos læsekompetencecenteret, afslutter forløbet med et besøg hos Egedal Bibliotekerne. Vi vil gerne være med til at give eleverne en god oplevelse på biblioteket. Vi håber, at I som lærer fortsæt vil motivere eleverne til at bruge biblioteket.
 
Her kan du se de tilbud vi har sendt ud til skolerne. Det er tilbud for 1.-6. klasse: