Billede af Lone Olesen

Lone
Olesen

Biblioteksassistent
Lidt om mig
Lone Olesen - biblioteksassistent – født i 1959
Arbejder på Smørum bibliotek
 
Jeg kan godt li’ at…
Jeg læser mange romaner og krimier, og har altid en lydbog på mp3-afspilleren, så dan er klar til jeg skal strikke, lave mad og gøre rent eller køre i bil, eller når jeg vågner om natten og ikke kan falde i søvn igen.
Jeg er mest til nordiske forfattere, men går gerne til de udenlandske, hvis der er en god historie. Jeg er vild med humoristiske fortællinger, men til gengæld ikke særlig optaget af historiske romaner.
Jeg interesserer mig for kommunikation, psykologi og pædagogik, gode strikkeropskrifter, alternativ behandling, dans og meget andet; stort og småt.
 
Det laver jeg på Egedal Bibliotekerne
Jeg er en del af Team IT og Læring og har bl.a. undervisning i sms, Internet og Word og skriver lidt til hjemmesiden, når jeg har tid. Men da jeg også blander mig i en hel del andre ting er det ikke så ofte.
 
Jeg ved særligt noget om…
Jeg er god til at skrive (også festsange, så kom bare an, hvis der er problemer med versefødderne) og jeg snakker (for) meget. 
 
Jeg elsker at løse opgaver, hvor løsningen ikke ligger lige for og at få spændende udfordringer fra lånere og kolleger.