Del din læselyst - bliv frivillig oplæser

Læs højt for børn på biblioteket.

Kunne du tænke dig at blive frivillig oplæser for børn eller voksne? Har du lyst til at give din glæde ved læsning videre til andre? Egedal Bibliotekerne efterlyser nu frivillige, som har lyst til at gøre en positiv forskel for børn eller voksne ved at tilbyde oplæsning forskellige steder i kommunen.

Biblioteket har taget dette initiativ for at udbrede samværet og glæden ved læsning og lytning. Ofte falder man måske efterfølgende i snak om det, man læser. Som frivillig oplæser i Del din Læselyst bestemmer du selv for hvilken aldersgruppe, hvor og hvor ofte du vil læse op. Biblioteket sørger for at etablere kontakt mellem oplæseren og oplæsningsstedet. Biblioteket vil tilbyde løbende inspiration og sparring til de frivillige.


Tilmelding og yderligere information:

Hanne Lund: hanne.lund@egekom.dk

Helen Hansen: helen.hansen@egekom.dk