Bogduellen

"Kort over Canada" af Dorthe Nors

Måske kender I det, at man altid læser indenfor den samme genre, det kan være krimier, historiske romaner eller fagbøger om et bestemt emne. Vi – Anders, Vibeke og Eva – kender det i hvert fald og vi har derfor besluttet, at vi hver måned giver hinanden en litterær udfordring, en opfordring til at læse noget, vi selv har været begejstret for og som den anden måske ikke har fået øje på. Det kan være bøger, hvor forsiden ikke er umiddelbart appellerende, en forfatter, vi har hørt om, men aldrig nået at læse noget af eller måske en genre, som umiddelbart ikke siger os noget.

Vi håber I, sammen med os, får lyst til at gå på opdagelse i litteraturen og kaste jer over de skjulte perler. 

Kære Vibeke
Du har jo udnævnt mig til novelle ekspert, så denne gang vil jeg udfordre dig med en novelle samling, så vi måske kan deles om titlen. Det kan være svært at læse noveller, fordi det jo altid tager nogle sider at komme ind i en tekst, og lige som man synes det begynder at blive interessant, er novellen slut.
Jeg har valgt ”Kort over Canada” af Dorthe Nors, som nok ikke er den lettest tilgængelige. Samlingen indeholder 14 meget korte noveller, 7 med en kvindelig, 7 med en mandlig fortæller/hovedperson. Dorthe Nors var den første danske forfatter som har været publiceret i New York Times med ”Solens hunde” og ”Kummefryseren”. Jeg er spændt på, hvad du synes om dem.
Dorthe Nors: Kort over Canada

Kære Eva
Du må nu gerne bevare din titel som novelleekspert! Men bestemt ikke fordi jeg ikke kan lide at læse noveller, det er bare ikke så tit jeg gør det.
Du har ret i, at det måske godt kan være mere krævende at læse noveller, hvor et helt handlingsforløb skal gennemløbes på få sider. Men det må godt nok også være krævende for en forfatter, at skrive så fortættet og skulle veje hvert ord, for hvis du kun har få sider til din rådighed, er der ikke plads til unødvendigt mange af dem.
Den disciplin mestrer Dorthe Nors fuldstændig! Novellerne i Kort over Canada er på max. 12 sider. Alligevel når man helt ind under huden på hovedpersonerne. Der er 14 noveller i samlingen – i de syv er hovedpersonen en kvinde og i de andre syv en mand. Men i flere af dem går der et stykke tid, før man bliver klar over kønnet, og måske er det netop for at vise, at mange af de hverdagsproblematikker vi tumler med ikke er betinget af om vi er kvinde eller mand? Ens for de 14 personer er også, at de er rykket væk fra deres vante rammer, hvilket giver noget utryghed og sætter dem i en speciel stemning.
I ”Traktosefugle” er en nylig enkemand på vej i sin bil fra sit hjem ved Tøndermarsken op igennem Jylland. Han skal besøge en kvinde, han har tilbragt en enkelt nat med i forbindelse med et seminar for sit arbejde i Naturfredningsstyrelsen. Dejlig er Anja i en fin sommerkjole med gule blomster, da han når frem, men hun har fuldstændig glemt, at mosteren fylder 80, og der er inviteret til bal på kroen. Så inden vi har set os om, er det, som skulle være en weekend med lidt lir og romantik, blevet til suppe, steg og is med hele den pukkelryggede. Og at han er på udebane, kommer bl.a. til udtryk, da han støder ind i svogeren på toilettet. Denne er tydeligvis ikke begejstret for fredning og beskyttelse af natur, og kræver svar på, hvad der skal gøres ved gæssene, som ikke længere trækker væk om vinteren, og derfor tramper jorden til, så kornet ikke vokser ordentligt.
Og hvad med ulvene, som stresser husdyrene og gør at børnene ikke længere kan lege i plantagen? Svogeren slutter sit angreb med at sige ”Jeg håber, udsigten er god oppe fra elfenbenstårnet, og vi er glade for Anja, skal du vide. Du har ikke overvejet at gå til enkebal i Sønderjylland i stedet?”
I ”Wild swim” er en ung kvinde hovedperson. Hun kommer fra provinsen, men bor nu i et hedebølgeramt København. Hun virker ensom, som hun går langs med Kastellet og tænker på barndommens svømmeture med veninden Emilie. Hvordan de soppede ud ved Grisetå Odde og gik længere og længere ud, til de stod på kanten af sejlrenden. For at køle ned tager hun i svømmehallen, men befinder sig så i en endnu mere fremmed verden af den intimitet der opstår i et omklædningsrum og med halvnøgne kroppe i et svømmebassin. Hele tiden drages der paralleller til turen ved Grisetå Odde, og det bliver tydeligt at det var Emilie, der fik dem bakket væk fra sejlrenden, for vores hovedperson resignerer nødigt – heller ikke selvom hun hele tiden fortryder sin tur i svømmehallen.
Jeg undrer mig faktisk over, at Dorthe Nors noveller er slået igennem i USA, for jeg synes der er noget utroligt nordisk, minimalistisk over dem, og også den humor, som titter frem i hver novelle, er meget indforstået og dansk.
Det er en nænsom fremstilling af det inderste, sårbare i mennesket, som vi sjældent deler. Flere gange kom jeg til at tænke på Herman Bang, fordi vi som læsere fornemmer stemningen ud fra det gjorte og reaktionerne, mere end at vi får det direkte fortalt.
Jeg er ikke blevet afskrækket af novelleformen, og vil prøve at huske dem ind imellem. De gør sig jo både godt som en afsluttet fortælling inden sovetid, en lille pause mellem større romaner eller som overspringshandling, når jeg trænger til en pause i rengøring og havearbejde :-)

Tidligere bogdueller