For daginstitutioner

Egedal Bibliotekerne rummer fantastiske børnebiblioteker. Her skaber vi rammen for kulturoplevelser i børnehøjde. Oplevelser, hvor dialog, leg, fantasi og kreativitet er i centrum.
Vi værdsætter samarbejdet med Egedal Kommunes dagtilbud højt og inviterer daginstitutioner til at gå på opdagelse blandt tusindvis af bøger og opleve kultur, historier og sprog udfolde sig på nye måder.
I Egedal Børnebibliotek ønsker vi at være en aktiv medspiller i den tidlige sprogindsats for børnene i Egedal Kommunes vuggestuer og børnehaver.
Det litterære fokus er centralt i udviklingen af vores pædagogiske tilbud og gennem inddragelsen af æstetiske samt kulturelle udtryksformer, ønsker vi at styrke børns læseglæde.
Vi arbejder for at være synlige i børnenes, pædagogernes og forældrenes hverdag med bøger, inspiration og kompetent vejledning både på biblioteket og der, hvor børnene er.
Vi glæder os til at se jer på Børnebiblioteket og i jeres institution.
Kontakt
Smørum Bibliotek: ellen.qvistgaard@egekom.dk / tlf. 7259 7701
Stenløse Bibliotek: marie.olesen@egekom.dk / tlf. 7232 5853
Ølstykke Bibliotek: stine.juhl.hall@egekom.dk / tlf. 7259 7762