Litteratur Challenge: "Tina og Basse" af Peer Kaae

Måske kender I det, at man altid læser indenfor den samme genre, det kan være krimier, historiske romaner eller fagbøger om et bestemt emne. Vi – Anders, Vibeke og Eva – kender det i hvert fald og vi har derfor besluttet, at vi hver måned giver hinanden en litterær udfordring, en opfordring til at læse noget, vi selv har været begejstret for og som den anden måske ikke har fået øje på. Det kan være bøger, hvor forsiden ikke er umiddelbart appellerende, en forfatter, vi har hørt om, men aldrig nået at læse noget af eller måske en genre, som umiddelbart ikke siger os noget.

Vi håber I, sammen med os, får lyst til at gå på opdagelse i litteraturen og kaste jer over de skjulte perler. 

Kære Anders

Disse bogdueller går jo ud på at få læst noget, man ellers ikke ville kaste sig over. Det er ikke mit indtryk at du læser ”true crime”, derfor er min næste challenge til dig Peer Kaas bog ”Tina og Basse”. Jeg kan tydeligt huske som barn, da en knap 3 måneder gammel pige, Tina, blev bortført i sin barnevogn udenfor Daells Varehus. På det tidspunkt, i 1965, var det helt almindeligt at sætte en barnevogn fra sig og gå ind og handle i lang tid. Sagen var på avisforsider og på alles læber og Jens Otto Krag opfordrede i sin nytårstale bortførersken (man gik ud fra det var en kvinde) til at melde sig. Politiets arbejde blev hindret af en masse useriøse henvendelser, men efter 27 døgn blev Tina fundet i god behold hos en ulykkelig kvinde, som selv havde mistet et barn. TV-udsendelsen, hvor man ser Tinas forældre træde ud af en taxa med deres barn, står stadigvæk lysende i min erindring, og de kom senere i audiens hos selveste Kog Frederik IX.
Der skulle ikke gå mere end 57 døgn efter Tina-sagen, før en ligeledes 3 måneder gammel dreng, kaldet Basse, forsvinder fra sin barnevogn udenfor en tøjbutik i Odense. Igen bliver sagen massivt dækket af pressen, men der er ikke den samme sympati overfor den enlige mor og heller ikke så mange henvendelser fra offentligheden. Der går endda rygter om, at moren selv står bag Basses forsvinden. Basse bliver aldrig fundet.

Per Kaa må siges at være ekspert inden for true crime genren. Han er kendt for at lave grundig research til sine bøger og med denne bog har han ønsket at sætte nyt fokus på sagen om Basse, som i dag, hvis han lever, vil være jævnaldrende med forfatteren. 
Jeg er spændt på, hvad du mener om genren true crime. 

Kære Eva

Du har helt ret, du har ramt noget, jeg bestemt ikke læser. True crime dokumentarfilm og -serier, podcast og bøger har været i rivende fremgang de sidste snart 10 år, og jeg har, så vidt det har kunnet lade sig gøre, vendt det blinde øje til fænomenet. Aldrig har jeg læst en true crime bog. Så tak for en reel udfordring!

Det må have været vildt at opleve og følge med i, hvordan sagen har udfoldet sig gradvist for både Tina og Basse tilbage i 60’erne. Jeg synes Per Kaa for det meste får gengivet sagen på en indlevende og spændende måde. Bogen er bygget op i tre dele. Første del, som handler om Tina sagen, der som du skriver satte Danmark på den anden ende, bliver fuldt op af den ikke lige så positive fortælling om Basse, før bogen i sidste og tredje del slutter af med Per Kaas egen detektivarbejde for at finde ud af, hvad der skete med Basse.

Vi får fortalt historien om Tina fra både forældrene Hanne og Peter Wiegels’, politiets og borførersken Connys perspektiv, der gradvist udfolder sig over de 27 dage, der går, fra hun stjæler Tina ud af barnevognen foran Daells Varehus til politiet endelig finder hende i god behold og hun gives tilbage til sine lykkelige forældre. Efter genforeningen får vi et indblik i, hvordan resten af året gik og derefter hvor de er i dag. Familien får ikke den lykkelige slutning, man havde ønsket dem efter Tinas hjemkomst, men det må I som læsere selv få oplevelsen af at finde ud af. 

Basse-sagen er opbygget på samme måde, men ikke med det samme udfald. Hvor Tinas forældre er dygtige til at bruge medierne og lade deres empati skinne gennem Tv-skærmene og avisspalterne, er sagen anderledes for Basses forældre. Basses far Børge forsvinder hurtigt ud af billedet og Anna, Basses mor, fremstår ikke lige så sympatisk på Hr. og Fru Danmark, som de lige havde været vant til fra Wiegels-ægteparret. Og det viser sig at være kritisk for efterforskningsarbejdet. Der kommer slet ikke den samme mængde af informationer til politiet, og gradvist bliver der sat spørgsmål ved Basses forsvinden. Var det moren, der har iscenesat det hele? Vi får ikke svaret, men de mennesker, der har mødt Basses mor, tror alle på, at hendes historie er sand.

Og med det bevæger vi os over i bogens – efter min mening – ringeste del. Her bliver vi præsenteret for Per Kaas spekulationer omkring Basses sag, og hans forsøg på at finde svaret på gåden. Det bliver lige lovligt spekulativt, og selvom der kommer nogle interessante ting frem om familiens efterfølgende liv, så tabte fortællingen lidt energi i denne sidste del.

Jeg hadede ikke at læse Kaas Tina og Basse, men jeg må også indrømme, at det ikke er en genre, der fanger mig. Jeg tror ikke, jeg frivilligt finder en true crime bog igen foreløbig.