Udstilling på Ølstykke Bibliotek

Tid
09:00 - 21:00
Sted
Ølstykke Bibliotek
Østervej 1A,
3650 Ølstykke
I hele september måned kan du se en samling modelfly, der er stillet til rådighed af Nils Finken

I 1970'erne blev en stor samling modelfly (skalamodeller) udlånt til Egeskov Slot på Fyn. Modellerne var plastikbyggesæt, mange samlet og bemalet af nogle af Danmarks bedste modelbyggere.

Efter mange år kom samlingen retur til Dansk Flyvehistorisk Forening, der desværre måtte lukke efter 64 år. Et udvalg på ca. 80 modeller af den store samling kan nu ses på Ølstykke Bibliotek. Samlingen er suppleret af enkelte modeller, som Nils Finken har lavet sammen med sit barnebarn på 8 år. 

Når udstillingen lukker 30.september, kan de fleste af modellerne købes for 20 eller 30 kr. pr. styk. Pengene går ubeskåret til anskaffelse af byggesæt til PTSD-ramte danske veteraner, da det i Storbritannien og USA har vist sig, at en modelhobby har en gavnlig effekt på traumer.