Arrangementer for børn og voksne

Børnenes sommerfest

Tid
14:00 - 16:00
Pris
Børnebillet - børn under 12 år: Gratis
Voksenbillet: 25 DKK
Sted
Stenløse Kulturhus
Rådhustorvet 2,
3660 Stenløse
Koncert og kagekonkurrence i Stenløse Kulturhus. Husk kage til konkurrencen

Familieeftermiddag med JungleBongo og kagekonkurrence

Kalder alle børn, forældre, bedsteforældre og alle andre glade gæster. 

Vi inviterer til en festlig eftermiddag fyldt med musik, historier og søde fristelser. Vi får besøg af JungleBongo, som tager os med på en farverig og energifyldt teaterkoncert, hvor børnene kan synge, danse og være med hele vejen. 

Med masser af rytmer, humor og eventyr er der garanti for smil på læben og gang i kroppen. Men det er ikke kun ørerne, der bliver forkælet. Vi afholder også en kagekonkurrence, hvor alle kan deltage med deres bedste hjemmebagte kreation. Hvem har bagt den flotteste, sjoveste eller mest kreative kage? Tag udfordringen op og vær med i konkurrencen! Husk blot kage

Inden koncerten kan børn og voksne slå sig ned og nyde en hyggelig stund med højtlæsning ved Marie, som tager os med ind i bøgernes magiske verden.

Program

14.00 – Velkomst og åbning af kagekonkurrencen
14.30 – Højtlæsning med Marie
15.00 – Børnekoncert med JungleBongo
16.00 – Tak for i dag