-
-
- 10:00 - 12:00
-
- Stenløse Bibliotek
- Rådhustorvet 2 3660 Stenløse
- Bibliotek
- Stenløse Bibliotek
- I samarbejde med
- Sundhedsplejerskernes Barselcafé
Kom og vær med til en hyggelig formiddag fyldt med leg, sang og rytmer!
Vi byder på tumlen og grin, musik og bevægelse, hyggesnak – og selvfølgelig en tiltrængt kop kaffe til de voksne.
Hos os handler det om at skabe gode relationer mellem børnene og et varmt fællesskab for jer forældre. Så er du på barsel eller hjemme med dine små, håber vi, at I har lyst til at blive en del af vores lille legeunivers.
Hvornår og hvor?
Vi holder åbent hver torsdag kl. 10-12 i Stenløse Kulturhus, og det er helt gratis.
Hver anden torsdag kommer Tina fra Rytmerollingerne og synger og laver rytmik fra kl. 10.30-11.15 – det er altid et hit! Hun er klar første gang den 8. januar.
Hvem kan være med?
Målgruppen er børn fra 0-2 år, men større søskende er også hjerteligt velkomne.
Praktisk info:
Der er køleskab til madpakker, mikrobølgeovn, elkedel, højstole og pusleplads til de små.
Legestuen er en del af Sundhedsplejerskernes Barselcafé, som du finder i Kulturhuset torsdage i lige uger kl. 9-11. Her kan du få svar på spørgsmål og få dit barn vejet.