Læs på Linje C
Oplev stort event på Stenløse Station og i S-toget på FN's internationale læsedag
Af admin
Den 8. september er det FNs internationale læsedag, og det fejrer vi sammen med seks andre biblioteker og DSB i og langs S-togslinje C – der kører gennem Egedal.
Prøv at lægge telefonen fra dig og at læse i toget sammen med os! Du kan møde et lille pop up-bibliotek på Stenløse Station betjent af personale fra Egedal Bibliotekerne, der står parat til at hjælpe dig med at finde en bog til rejsen og fortælle, hvilke tilbud biblioteket har til dig.
Men ikke nok med det – mellem klokken 9.00 og 15.00 kan du være heldig at få en tur med et helt særligt Læsetog på linje C. Her kan du møde forfattere, høre oplæsning, deltage i en faciliteret samtale med andre passagerer, låne bøger og meget andet. Kl. 13.02 afholder en bibliotekar Guidet Fælleslæsning på S-toget fra Måløv kl. 13.02 til Klampenborg og retur. Det er gratis at køre med læsetoget.
Hold øje med Facebook-eventet for det fælles program for dagen.
De deltagende biblioteker er Frederikssund, Egedal, Ballerup, Vanløse, Frederiksberg, Gentofte og Herlev.