Litteratur Challenge: Empusion af Olga Tokarczuk

Måske kender I det, at man altid læser indenfor den samme genre, det kan være krimier, historiske romaner eller fagbøger om et bestemt emne. Vi – Anders, Vibeke og Eva – kender det i hvert fald og vi har derfor besluttet, at vi hver måned giver hinanden en litterær udfordring, en opfordring til at læse noget, vi selv har været begejstret for og som den anden måske ikke har fået øje på. Det kan være bøger, hvor forsiden ikke er umiddelbart appellerende, en forfatter, vi har hørt om, men aldrig nået at læse noget af eller måske en genre, som umiddelbart ikke siger os noget.

Vi håber I, sammen med os, får lyst til at gå på opdagelse i litteraturen og kaste jer over de skjulte perler. 

Kære Eva

Er det ikke på tide vi får en Nobelprisvinder? Olga Tokarczuk vandt den fornemme pris i 2018, som den første polske forfatter. Jeg har valgt at udfordre dig med ”Empusion – en naturhelbredelseshorror” 

Romanen foregår i 1913 i en lille (på det tidspunkt) tysk sanatorieby, Görbersdorf.
Hertil sendes den unge ingeniørstuderende polak, Mieczyslaw Wojnicz, der er syg af tuberkulose.
Han indlogeres på ”Pensionat for Herrer” sammen med fire andre lungesyge mænd. Dagene går med behandlinger og undersøgelser i Kurhaus, men også samtaler og middage i pensionatet fylder meget. Der
ryges en masse og drikkes rigelige mængder af den lokalt bryggede likør ”Schwärmerei”, som nærmest tillægges helbredende kræfter. 
Jo mere Schwärmerei der indtages, jo mere livligt diskuteres der, og kvinder er ofte omdrejningspunktet for disse samtaler. Og det er ikke høje tanker, disse herrer har om det svage, svage kvindekøn! Så mange gange undervejs, vil du være nødt til at sige til dig selv ”det var en anden tid” J
Bag den underholdende fortælling om livets gang i Görbersdorf lurer en næsten gotisk uhygge, for der foregår mystiske ting i skovene og bjergene rundt om den lille landsby…

Jeg var virkelig underholdt af Empusion, som jeg synes er utrolig velskrevet! Tokarczuk bruger et meget sjovt greb med ind imellem at zoome ud, og blive til et ”vi”, som betragter hændelserne udefra, og det bidrager til det meget billedskabende sprog.

Jeg håber du vil være lige så underholdt!

Kære Vibeke

Tak for din udfordring. 
Som du skriver, handler en stor del af de fem lungesyge mænds samtaler om kvindekønnet, som de ikke har meget til overs for – ”dette uligevægtige væsen, fyldt med upålidelighed, barnligt hysteri og ukontrollerbar seksualitet”. ”De er forræderiske og flyvske af natur, grådlabile og deres eneste berettigelse er, at de føder vores børn”.  Oveni købet stammer mange af deres mandschauvinistiske citater fra store mænd som Freud, Darwin og Shakespeare. Men man fornemmer også meget hurtigt, at Mieczyslaw, vores unge, polske hovedperson, har problemer med sin egen kønsidentitet og under ingen omstændigheder vil vise sig nøgen for f.eks. lægen.  Mieczyslaw er vokset op uden en mor og med en konservativ far, der afskyr alt ”kvindagtigt”, som f.eks. blødt tøj og kærtegn, så det er nok ikke den letteste barndom, han har haft. Heldigvis med en elsket barnepige. Han tiltrækkes ikke af kvindekønnet, men nok nærmere af selv at være kvinde, hvilket giver sig udtryk, da han på loftet hengiver sig til en verden af kniplinger og jaketter, tøj som stammer fra pensionatsværtens afdøde hustru. Hun har hængt sig i sit kammer, hvis det da ikke var et camoufleret mord. Han dufter til hendes børste og prøver hendes snørestøvler.  Loftet fascinerer ham også på en anden måde, ikke mindst da han opdager en stol med kraftige læderbånd på armlænene.  

Bogen har undertitlen ”en naturhelbredelseshorror” og der forekommer da også mange overnaturlige ting i bogen. Kvindelige ånder hjemsøger bjergene omkring sanatoriet og de unge mænd dør ikke kun af deres sygdom - hvert år i november dør en mand på uforklarlig og blodig vis. At november er en farlig måned, fremgår af gravstenene på kirkegården og da romanen starter, er vi i september! Titlen ”Empusion” henviser til empousa, som i den græske mytologi var en underjordisk, hekselignende ånd. Hun har et ben af kobber og ifølge visse overleveringer holder hun af at forføre og spise unge mænd.

Jeg må sige, det tog mig noget tid at komme igennem bogen, som helt klart skal læses for det vidunderlige sprog og ikke så meget for den lidt stillestående handling. Naturen spiller en stor rolle i bogen og det var meget underholdende at læse om patienternes behandling med rigelig søvn, ingen sindsbevægelse, nærende kost med meget kød og fåreost, liggekure, vandkure osv. Det er nok heller ikke helt tilfældigt, at den foregår i 1913, året før 1. Verdenskrig og helvede bryder løs. Jeg vil gerne læse mere af Olga Tokarczuk, for det er stor litteratur, meeen der skal nok lige gå et stykke tid.