Litteratur

Eva anbefaler "73 brikker"

Mød forfatteren til vores lokale forfatteraften den 7. maj.

Af Else Marie

Niels Roed: 73 brikker

Digtsamling, eller snarere 73 punktnedslag i forfatterens barn- og ungdom. 

Ved hvert opslag angives hvor gammel han var på det pågældende tidspunkt, f.eks. 9 år klassekammerat lægger morens yndlings grammofonplade på knækker i to dele og 18 år 160 km/timen på jysk landevej. Der er tale om meget letlæste digte med genkendelige hverdagssituationer, hvis man har en vis alder (forfatteren er født i 1948). 

Det er emner som samvær med kammerater og venner, smårapserier fra de forretninger, hvor han var bybud og den gryende seksualitet i teenageårene.

Når man som jeg ikke plejer at læse digte er Niels Roeds erindringer i digtform dejligt let tilgængelige.