Eva anbefaler: Lyset i havet

Meget gribende fortælling om sorg og savn og skyld, svær at lægge fra sig
I bogens første del er vi  i 1926. Tom har været soldat i 1. verdenskrig og har mange traumer herfra (granatchok). Han søger efter krigen job som fyrmester på øen Janus  ud for Vestaustralien, hvor han oplever den ultimative afsondrethed. På en orlov til fastlandet forelsker han sig i den noget yngre og meget livsglade Isobel, de bliver gift og flytter tilbage til øen.
 
For Isobel er det en helt ny verden, hun har ikke prøvet at bo så isoleret før, men kommer dog hurtigt til at holde af øen og dens flotte natur. De får forsyninger hver tredje måned og landlov til fastlandet hvert andet år. De ønsker sig brændende et barn, men Isobel aborterer tre gange, og er til sidst på depressionens rand. Den sidste gang er Isobel meget tæt på termin (barnet lever kort efter fødslen) og hendes forældre på fastlandet ved hvornår barnet skal komme. Kort efter aborten finder ægteparret en strandet båd med en død mand og et spædbarn. De beslutter at vente med at morse ind til fastlandet om hjælp til næste dag, Isobel knytter sig lunhurtigt til den lille pige og får overtalt Tom til ikke at føre strandingen i logbogen eller melde fundet til fastlandet og beholde pigen, skønt Tom har mange moralske kvababbelser over det. Tom begraver den døde mand og de fortæller familien på fastlandet, at Isobel har født en lille pige.
 
Hun bliver kaldt Lucy og de overbeviser hinanden om, at pigens mor også er omkommet og at alternativet for hende er, at vokse op på et børnehjem. Da Tom næste gang får orlov rejser de til fastlandet for at få Lucy døbt, og her venter dem et chok.
 
Pigens mor lever og bor i Isobels fødeby og er gået næsten fra forstanden af sorg over, at hendes mand og barn bare er forsvundet. Barnets morfar har udsat en dusør til den der kan opklare mysteriet om de to forsvundne personer.
 
Barnets far var tysker og var derfor meget upopulær i byen, en dag hvor han var blevet hånet af nogle af de andre mænd havde han taget spædbarnet og var sejlet en tur, kommet ud i en storm og forulykket.
Lucy's rigtige mor
 
Tom er straks parat til at fortælle sandheden, men igen overbeviser Isobel ham om, at det bedste for Lucy er at tie. I årene der kommer, pines Tom mere og mere af den dårlige samvittighed, ægteparret glider fra hinanden, taler næsten ikke sammen og en dag lader Tom en hentydning falde til en af de mænd, der kommer med forsyninger til dem. Herefter tager tingene fart og livet ændres for bestandigt for Tom, Isobel og Lucy. Lucy, som i virkeligheden hedder Grace, kommer tilbage til sin mor, hun er nu fire år, men denne kan ikke få kontakt med hende og overvejer seriøst at give hende tilbage til Isobel.
Gribende
 
En meget gribende scene, hvor Lucy Grace (som hun nu bliver kaldt) møder Isobel og hendes mormor i en butik og kaster sig om halsen på dem. Lægen anbefaler at Lucy Grace hurtigst muligt skal glemme hvad der er sket, at man ikke skal nævne Isobel og Tom for hende. Tom påtager sig hele skylden og kommer i fængsel.
 
 
 
21.05.15