Reddet på åbent hav
En dansk heltedåd i Vietnamkrigens sidste timer
Af Else Marie
Den danske besætning på Clara Mærsk stod bag verdenshistoriens største civile redningsaktion til søs.
Kaptajn Anton Olsen og hans danske besætnings holdning var klar: Naturligvis hjælper vi mennesker i havsnød. 1.500 eller 3.628 – de skal bare reddes. Alle!
Forfatterne Jesper Clemmensen og Ole Sønnichsen har leveret en fantastisk levende beskrivelse af de helt igennem forfærdelige forhold, flygtningene var igennem. Deres motiver, deres angst for hvad fremtiden vil bringe, står printet så hjerteskærende, at det næsten er ubegribeligt.
”Reddet på åbent hav – en dansk heltedåd i Vietnam-krigens sidste timer” står ganske enkelt og hamrer på døren, så den kan komme med i opløbet om ”Årets historiske bog”. Det fortjener den til fulde.
Søfartsmuseet i Helsingør åbner 10. oktober en udstilling "SOS - Reddet på åbent hav"