Om dette arrangement

Tid
12:00 - 15:00
Pris
125 Kr
Bibliotek
Målgruppe
For børn
For børn

UDSOLGT - Børnekulturdagen

01.10.22
Kom og mød Hr. Skæg fra Ramasjang!

Så byder Kulturspirerne igen velkommen til en sjov dag for familier. Denne gang har vi inviteret Hr. Skæg og I kan tro, vi glæder os til en sjov eftermiddag med musik, sang og hygge.
 
12:00 Velkommen 
Mens vi venter på Hr. Skæg, kan I fordybe jer ved vores kreabord - vi har masser af papir, lim og sakse, så fantasien kan få frit løb.
Ud over en hyggelig lille ramasjang-jagt har vi også samlet et hav af lækre bøger, I kan gå på opdagelse i og låne med hjem.

12:30 Dørene til salen åbner

13:00 Hr. Skæg og den store hemmelighed
Hr. Skægs bedste ven Vinter har forberedt en kæmpe overraskelse til Hr. Skæg, med sang og musik og en stor gave, og alle er inviteret til at komme, for jo flere der er med, jo bedre.
Vinter garanterer, at dagen bliver en dag, som ingen glemmer.
Men ikke alt er, som det skal være. Hr. Skæg har gennem hele sit liv båret på en stor hemmelighed. Han har noget vigtigt at fortælle, som han aldrig har sagt til nogen før.
Noget, han frygter kan koste ham alle hans venner. Det bliver på alle måder en dag,  som ingen kommer til at glemme!

14:15 Hr. Skæg siger hej til alle!
Som I ved elsker Hr. Skæg at tale med børn, derfor har vi aftalt, at han bliver efter forestillingen, så kan alle børn hilse på Hr. Skæg og få en lille snak.

Lidt til de små maver og de kaffetrængende forældre
I løbet af eftermiddagen vil der være kage samt saftevand og muligheden for at købe kaffe og varm kakao. Man er naturligvis også velkommen til selv at medbringe mad, drikke og sødt.

Familiebilletten til Børnekulturdagen koster 125,- og så bliver du og familien automatisk medlem af Kulturspirerne resten af 2022 og vil blive inviteret til en række ekstra kulturoplevelser.

Læs mere om Kulturspirerne her