Om dette arrangement

Tid
17:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Online
Målgruppe
For voksne
For voksne

MONSTRE

25.05.21
Hvorfor ser vi gyserfilm og elsker gyset ved en bloddryppende og skrækindjagende scene?

Det mest slående ved de overnaturlige af monstrene er selvfølgelig, at de ikke findes i virkeligheden. Ikke desto mindre bliver vi ved med at fortælle hinanden historier om spøgelser og uhyrer. Faktisk reagerer vi ens på tværs af kulturer, når vi ser en gyserfilm.

Krimigenren og dens grusomme beskrivelser af mord og tortur kan lidt af det samme – og i true crime-genren får vi dét ekstra element med, at det grusomme (også) kan ske for dig eller din nabo!

I millioner af år levede vi side om side med virkelige, sultne monstre, som havde mennesket på menuen.
Vores forhistoriske tilværelse som jaget vildt har sat sig dybe spor i vores dna. Vores evne til at vågne på et splitsekund med alle sanser skærpet har udgjort forskellen på liv og død for vores forfædre.

Så bag vores rationelle, moderne hjerner gemmer der sig en forskrækket primat, som gyser ved synet af lysende øjne og glinsende hugtænder i tusmørket - præcis som vi gør i biografens mørke, når monstret maser sig ind på helten, eller krimien bliver meget blodig.

Mathias Clasen, ph.d. og ansat på institut for Æstetik og Kommunikation på Aarhus Universitet, fortæller til dagens arrangement om MONSTRE – de virkelige og uvirkelige.

Deltag i begivhenheden.