Sæt dit ønske til fremtidens bibliotek på ønsketræet

Hvad skal der ske på dit bibliotek?

04.10.19
Fortæl os, hvad du mener vores biblioteker kan gøre endnu bedre

Egedal Kommunes biblioteker danner rammen om mange kulturaktiviteter for store og små, og understøtter de mange lokale foreninger, hvor frivillige mødes i vigtige fællesskaber. Men vi vil gerne være endnu bedre. Spille en endnu større rolle i lokalsamfundet og udbygge vores position som kulturaktør. Og her spiller du en rolle.

Fra den 3. oktober kan du sætte dine ønsker på et af de ønsketræer, der står på bibliotekerne og på Egedal Kommunes Rådhus.

Så har du en god ide til nye kulturelle tilbud til børn, voksne og ældre – eller en ide til, hvordan vi rummer og støtter flere foreninger på bibliotekerne og får en mere aktiv rolle i lokalsamfundet, så fat pennen og skriv dit ønske på ønsketræet.

Ønsketræerne høstes den 25. oktober og de mange ideer inddrages i arbejdet med den videre Biblioteksstrategei. Strategien forventes vedtaget i december 2019.

Læs mere om strategien.