Eva anbefaler: Jammers Minde
Denne graphic novel er baseret på Leonora Christinas biografi ”Jammers minde” om hendes 22 år i et lille kammer i Blåtårn blandt kriminelle, psykopater og sindslidende.
Leonora Christina var datter af Christian IV og hans kone ”til venstre hånd” Kirsten Munk. Hun blev som 15-årig gift med adelsmanden Corfitz Ulfeldt, der bl.a. var rigshovmester, den næsthøjeste position i riget efter kongen. De blev et af landets rigeste og mest magtfulde par og fik 15 børn, mange af dem døde som små. Da Leonoras halvbror Frederik III blev konge, kom Corfitz Ulfeldt i unåde og parret stak af til Sverige, hvor Ulfeldt sluttede sig til svenskernes krig mod Danmark. Leonora og Ulfeldt blev fængslet og sad i lidt over et år på Hammershus Slot på Bornholm.
Efter løsladelsen forsøgte Leonora at inddrive gammel gæld hos den engelske konge, men han lokkede hende i en fælde og hun blev uden rettergang dømt skyldig i højforræderi og sendt i Blåtårn. ”Kødso”, ”Skiden-Slatte”, ”Heks” og ”Forræder” var nogle af de hånlige råb, hun mødte på vej ind i fangetårnet. Corfitz døde fattig og forfulgt i landflygtighed i 1664. Leonora blev lukket ud af Blåtårn i 1685 og endte sine dage i et kloster i Maribo.
Det er en beretning om sygdomme, elendighed og tortur, om lus og lopper, der sidder så tæt, at man ikke kan se farven på hendes sokker. Vi hører om hendes korrespondance med salmedigteren Thomas Kingo og den unge selskabsdame Agnete Sophie Budde, som sidder fanget i nabocellen, før hun henrettes for drabsforsøg på adelsdamen Birgitte Skeel. Leonora skriver om den kedsommelige hverdag, bl.a. genvordighederne ved at få fat i sytøj.
Det originale værk var i næsten 200 år ukendt i offentligheden, og vakte stor sensation ved offentliggørelsen i 1869. Det er også et af de få litterære skrifter fra perioden, hvor forfatteren er en kvinde. Bogen kom i 2006 på Kulturministeriets Kulturkanon som et enestående indblik i fængselslivet i 1600-tallet og regnes for et af de tolv vigtigste værker i dansk litteratur. Illustrationerne er holdt i blågrå farver, hvilket passer fint til de triste omgivelser, bortset fra Leonoras blodrøde kjole. Man får virkelig noget at vide om livet på den tid og kan næsten mærke den ramme lugt fra de kolde og fugtige mure.
Det er en fordel at have lidt kendskab til kongedatterens skæbne og tidsperioden, men ellers hjælpes man godt på vej af et omfattende bonusmateriale bagerst i bogen. Sjovt er uddraget fra Moths ordbog, hvor datidens skældsord om kvinder er forklaret.
Er du ikke lige oplagt til den originale biografi, så er denne graphic novel et flot stykke danmarkshistorie.
