Vær med til at starte en lokal afdeling op i Egedal

Vi søger frivillige

01.10.17
Vil du være med til at starte en afdeling af Coding Pirates op i Egedal?

Vil du hjælpe 7-17 årige med at blive teknologiske pirater, som kan skabe og være it-kreative, designe og omforme ideer, programmere robotter og lave computerspil?

Coding Pirates har taget hele Danmark med storm. Over hele Danmark mødes børn mellem 7 og 17 år med voksne frivillige og lærer at kode spil, lave film og bygge/kode robotter. Vi skal mødes en gang ugentligt i 2 timer.

Børnene får styrket deres  IT-kompetencer og lærer at være kreative med IT.  Der er derfor ikke tale om decideret kodelære men snarere et sted, hvor man kan bygge og designe egne idéer – via programmering.

Egedal Bibliotekerne vil gerne starte en lokal afdeling op på Smørum Bibliotek. Og til det skal vi bruge en masse frivillige til at drive de ugentlige klubaftner.
Man behøver ikke at være en kodehaj. Det vigtigste er at du har lyst til at lære fra dig og kan lide at være sammen med børn.  Da vi skal starte en lokalforening op, har vi også brug for frivillige som brænder for at være med til starte nyt op og har en vis "pionærånd".

Det får du ud af at være frivillig i Coding Pirates:

  • Det stærkeste netværk i Danmark inden for IT, teknologi og undervisning
  • En anbefaling til dit CV
  • Blive klogere på teknologier og design sammen med børn, unge og andre frivillige voksne
  • Undervisnings- og udviklingskompetencer inden for det IT-kreative felt
  • Nogle fantastisk hyggelige aftener i rigtig godt selskab – både sammen med børn og unge og voksne, men også til vores frivillig-arrangementer.

Du kan læse meget mere om Coding Pirates og hvordan der er at være frivillig her: https://codingpirates.dk/