Naturen i litteraturen

Da C.Y. Frostholm besøgte Ølstykke Bibliotek tilbage i slutningen af august, hvor han fortalte om arbejdet med sin bog Træmuseet, fortalte han om begrebet ‘træblindhed’ - at være blind over for træer. 

Læser man C.Y. Frostholms bog fra 2018, er man i hvertfald ikke ‘træblind’ længere, da man efter endt læsning begynder at lægge mærke til alle de træer, man går forbi hver dag på vej til arbejde, i skole eller bare ned i supermarkedet. Man begynder med andre ord at se den grønne natur omkring sig. Og det er én rigtig god grund til at læse bogen. 

Udover det, er den værd at læse for sit fine og poetiske sprog og spændende fortælling, selvom der ikke sker noget særligt dramatisk undervejs. Bogen starter i Lissabon, hvor forfatteren opdager et kæmpemæssigt træ på en plads, Praça do Príncipe Real. Træet har vokset sig så stort, og kronen er så sammenfiltret, at der er sat metalgitter op omkring stammen, så den kan holde med tiden og blive beskyttet mod hærværk. Nogle af kronens grene strækker sig langt ud over pladsen og skaber en overdækket plads ved og rundt om træet. Her har der været bibliotek og læseplads for byens borgere og turister. 

Dette cedertræ bliver genstand for en undersøgelse af byens historie, forfatterens egne forliste kærlighedsforhold og er startskuddet til beskrivelsen og undersøgelsen af bogens mange træer, som forfatteren opsøger gennem rejser og vandreture i Danmark, Skotland, USA og Portugal blandt flere. Det er en kulturhistorisk undersøgelse af træer og i et større perspektiv naturen omkring os, og trækker på masser af referencer til andet litteratur, filosofi, musik og meget mere uden at det bliver tungt eller irrelevant. 

Træmuseet kan bedst beskrives som et hybridværk, dvs. en samling af forskellige tekster som essays, rejsedagbog, poetiske fragmenter, litteraturlæsninger, forfatterportrætter af forfattere som den portugisiske forfatter Fernando Pessoa, botaniske optegnelser og miljø-aktivisme. 

Man behøver ikke at læse bogen fra start til slut, men man kan springe ind og ud af afsnit og kapitler, som man vil, da der ikke som sådan er en overordnet historie at følge - udover at man følger fortælleren/forfatterens udvikling og voksende forståelse af træerne omkring sig.