The Last Ship

12.03.24
En musical af Sting om fællesskab, kærlighed og stolthed over sine rødder.

I foråret 2025 spilles forestillingen i København og Århus. Musicalen er skrevet og komponeret af Sting, der har taget udgangspunkt i sine egne barndomserindringer fra hjemstavnen i det nordøstlige England.

The Last Ship er en fortælling om sømanden Gideon Fletcher, som vender hjem til en lille havneby efter mange år på havet. Her opdager Gideon, at den verden, han forlod, har forandret sig for altid.
Gideons store kærlighed Meg er kommet videre, og samtidig er det lokale skibsværft, havnebyens absolutte centrum, ved at lukke. Spændingerne vokser i det lille lokalsamfund, og arbejderne samler sig, så de kan overtage værftet og bygge et allersidste skib.

Stings rødder går tilbage til den lille havneby Wallsend i det nordøstlige England, nær Newcastle, Tyne and Wear. Det er barndomserindringerne fra den industrialiserede verden og særligt skibsværftet, der var nabo til hans barndomshjem, der har inspireret Sting til musicalen The Last Ship. Læs evt. også hans biografi om hans barndom og ungdom.

Med musik der er forankret i den britiske folkemusiktradition, byder forestillingen på et  dybt, lyrisk univers befolket af fascinerende karakterer. Musicalen bliver også krydret med klassikere fra Stings imponerende bagkatalog som All This Time, Island of Souls og When We Dance. 

 

Tags
Materialer