Else Marie anbefaler: Guernseys litterære kartoffeltærteklub

Læs bogen og se filmen. Bogen er en brevroman og helt anderledes end filmen, det er to helt forskellige oplevelser, men de supplerer hinanden rigtig godt

Bogen
”Guernseys litterære kartoffeltærteklub” er en roman om en litteraturklub oprettet ved et tilfælde, med en dejlig feelgood-atmosfære og personligheder på stribe.

Under 2. Verdenskrig var de britiske kanaløer totalt besat af tyskerne. I 1946 er Guernsey og naboøerne dog ved at komme sig efter krigen og den opslidende okkupering, der forvandlede dagligdagen til et fængsel, men samtidig også bød på sjove oplevelser og tætte fællesskaber.

Forfatterinden Juliet Ashton bor i London, da hun en dag modtager et brev fra Dawsey Adams, en svineavler fra Guernsey. Det bliver starten på en korrespondance der fører til inspiration, uventede venskaber og ikke mindst kærlighed. Juliet bestemmer sig for at hendes næste bog skal omhandle mr. Adams og hans venner i Guernseys Litterære Kartoffeltærteklub, en læsekreds startet under pudsige omstændigheder. Hun starter med brevkorrespondance, men snart er hun på vej til Guernsey mod nye eventyr.

Det er dejligt at lade sig føre med tilbage til 40’erne – til en tid, hvor man korresponderede ved brevskrivning og telegrammer, når det skulle gå hurtigt. Hvor man rejste med aftenpostbåden, og tingene ikke gik så stærkt.
Hele bogen består af breve, breve mellem Julie og hendes forlægger Sidney, veninden Sophie, og ikke mindst øboerne på Guernsey. 

Forfatteren Mary Ann Schaffer havde arbejdet som bibliotekar i mange år da hun blev tilskyndet til at skrive denne roman - af sin egen læsekreds. Det er hendes første men også sidste roman, da hun desværre døde i 2008 (efter at bogen var solgt til udgivelse). Hendes niece Annie Barrows var med ind over det sidste og finpudsede detaljerne, så historien nu står klar i mælet.

Filmen: The Guernsey Literary And Potato Peel Pie Society
Lily James spiller hovedrollen som Juliet lige så fremragende, som Michiel Huisman spiller Dawson. Læseklubben er et sammenrend af personer med hver sit originale særpræg. Det giver plads til en del stilfærdig humor. Der er lidt Babettes gæstebud over det hemmelige festmåltid med sprød svær og hjemmebrygget spiritus.

I filmen er der mange citater fra bøger. Læseklubben opdager, at bøger kan være et fristed. Selve fællesskabet - det at være noget for hinanden - giver mening. Og hæng endelig på til sidst. Fortællingen er ikke slut, når rulleteksterne begynder.

Det er en nydelse at se filmen, der er nogle virkelig flotte landskaber. Da filmen var slut, havde jeg næsten lyst til at bestille en billet til Guernsey.