Else Marie anbefaler: Lytteposten

Råsyltede rabarber, rom og cola, flyver sjusser og Don McLean med American Pie på jukeboxen, så er scenen sat for de gode 80’erne. Ingen tvivl om at Lytteposten 1980 er en tur ned ad Memory Lane, men det er også en højaktuel krimi set i lyset af den politiske situation lige nu, der om noget bringer tankerne tilbage til kold krigs tiden.

I 1980 havde den danske regering og PET en udpræget angst for at blive overvåget af de russiske magthavere. Derfor havde man forskellige steder i Danmark forskellige lytteposter, hvor man forsøgte at opsnappe al radiokommunikation, og derved vide hvem der er i nærheden af lytteposten, men også gerne hvad de ønsker at gøre der.

Dueodde på Bornholm havde bl.a. sådan en. En sen aften bliver der sat ild til en transformatorstation i nærheden af Lytteposten, samtidig med at der er spændende radiokommunikation på russisk. Så lige der, kan det være svært at afgøre om man skal lytte til beskeden eller slukke ilden. Personalet forsøger det bedste de kan for at gøre begge dele på en gang

Chefen for denne aflytningstjeneste, Flemming Tolstrup ankommer sent den aften kun iført pyjamas, med en frakke udover. Han virker meget forvirret og er egentlig ikke til megen hjælp. Men han er standhaftig og bliver på station Bravo indtil det hele er faldet godt til ro. De næste par dage opfører han sig mere og mere mærkværdigt, han bliver bleg og svimmel. Da man endelig lokker ham til at se en læge, er det for sent. 

Vi får et indblik i noget ingen dengang kendte så meget til – der var lytteposter rundt omkring i landet – også på Dueodde, hvor folk med russiske sprogkundskaber sad og opsnappede radiokommunikation omkring hvad der rørte sig i verden. For at finde ud af om Danmark var i fare for at blive overtaget, primært af russerne.

Vi bliver præsenteret for de nye hovedpersoner, PET agenten Susanne Hedegaard og skrivebordsspionen Martin Osmanov.