Niels anbefaler ”Rød hævn”

29.02.24
En krimiserie af Nis Jakob

Bogen består af 4 dele.
I den første del af serien, Dødens engle, møder vi seriens hovedpersoner, den pensionerede politimand Hans Schmidt og politikvinden Louise Andersen. Det er en spændingsfyldt krimi om mord, hemmeligheder og hævn i en lille by på Lolland.  

Simon er netop løsladt fra fængslet og vendt tilbage til sin fødeegn. For 10 år siden blev han dømt for et voldsomt mord på sin kæreste, men indbyggerne har langt fra tilgivet ham. Simons løsladelse sætter gang i en kædereaktion, hvor de lokale rockere har en finger med i spillet. Hans, der tidligere havde sagen, bliver involveret igen og denne gang får han hjælp af Louise, som han tilfældigvis kommer i kontakt med. Og så ruller sagen.  

I andet bind, Helvedes port, møder vi igen makkerparret Hans Schmidt og Louise Andersen. Det lille lokalsamfund på Lolland, rystes af et makabert mord og Louise bliver en del af efterforskningsgruppen. Hun får dog brug for hjælp fra Hans, da det virker til at morderen muligvis kan slå til igen.  

I det tredje bind af ”Rød-hævn”- serien, som hedder ”Mørkets afgrund” er der ikke skruet ned for spændingen. Tværtimod. Vi følger vores hovedpersoner Hans Schmidt og Louise Andersen endnu en gang i et nyt plot, hvor de skal forsøge at fange en seriemorder, der kaldes ”barberen”.  

Fjerde del af Rød hævn-serien, som hedder ”Ond kemi”, findes en teenagepige findes voldtaget og dræbt i et industriområde på Amager. Drabsefterforskeren Louise har lige rejst sig efter en sygemelding, men bliver tvunget ind i sagen, da hendes unge niece pludselig også involveres.  

Det er en rigtig spændende og velskrevet serie med gode plots i alle fire bind. Alle bøgerne lever op til forventningerne. Det er ikke hyggekrimier og man fastholdes som læser i spænding lige til det sidste. Man får et godt kendskab til hovedpersonerne, som bliver presset ud i ekstremerne. Der er også mange gode miljøbeskrivelser fra Lolland, hvor det meste af serien foredrag. ”Ond kemi” virker til at være sidste bog i serien, som har været en rigtig god og spændende læseoplevelse. ”Rød hævn”-serien kan klart anbefales.  

 

 

Materialer